Guds budskab til alle kristne:
– Gå ud blandt folk og gør som Jesus

– Kristne må ud i samfundet og med autoritet række ud til folk og opfylde deres behov. Det er, hvad Gud har lagt på mit hjerte, fortæller Anette Holt Larsen, prædikant og medleder i den internationale kristne kvindeorganisation Aglow.
– Lyt nu godt efter, alle kristne i Danmark. Gud taler til os. Han siger, tiden er inde til, at mit folk rejser sig, kommer ud af kirkerne og går ud blandt folk og gør de gerninger, som min søn Jesus gjorde. Med jeres autoritet i Kristus skal I række ud til mennesker, – hjælpe, trøste, formane, opbygge og helbrede.
Vi er i Apostolsk kirke i Hillerød. Oppe på prædikestolen står prædikant Anette Holt Larsen.
Med en rank holdning og en stor udstråling taler hun til menigheden. Det, hun siger, bliver sagt med stor myndighed. Ordene, der kommer ud af hendes mund, er salvede. Man er helt klar over, at Helligånden er over hende.
– Vi må prøve at fatte med hjertet, hvad skriftstedet Galaterbrevet 2,20 betyder, siger Anette. Paulus siger: ” Jeg lever ikke længere selv, men Kristus lever i mig”.
– Vi behøver ikke at anstrenge os, eller være bange for, at vi ikke kan gøre det, Gud ønsker, vi skal gøre, for hele hemmeligheden i kristendommen er, at det ikke er os, men Kristus i os, der gør tegn, undere og mirakler.
Vi skal selvfølgelig ikke gå ned på gaden og lægge hånd på den første den bedste og komme med et ord fra Herren til en, som vi synes trænger til lidt opmuntring. Det bliver bare pinligt, og Guds søn bliver ikke herliggjort og får nogen ære, når vi gør det på den måde.

Uden forvandling
ingen kraft

– Jesus var, da han gik på jorden, fuldstændig afhængig af Helligåndens kraft og ledelse. Det samme er vi!
Helligånden er med os i vores hverdag på vores job, ved S-togs stationer og der, hvor vi køber ind. Han vil guide os og vise os de mennesker, som vi skal række ud til og hjælpe. Hvad vi skal sige og gøre, skal vi slet ikke bekymre os om, det tager han sig af.
Men for at Gud kan bruge os, må vi begynde at forberede os på det, han nu kalder os til at gøre. Vi må søge Herren intenst og lade ham forvandle os.
Uden forvandling ingen kraft! Vores sind må fornyes, så vi kan skønne, hvad der er Guds vilje og vores karakter må formes og forandres, så noget helt nyt kan spire frem. Alle gamle tankebygninger, som har præget vort sind hele livet, må skiftes ud med Guds tanker. Vi må hver dag justere vores følelser og vores væremåde over for andre. Er der noget, der ikke er i overensstemmelse med Guds ord, må vi omvende os.

I lære hos Gud

Anette har i mange år været i lære hos Gud. Han har oplært hende til det, hun er i dag.
Hun er prædikant, taler profetisk ind i folks liv, underviser i Guds ord og er én af lederne i den internationale kvindelige kristne organisation Aglow, og medleder i NKC, Næstved Kristne Center.
– Én af mine kristne veninder kom én dag og opfordrede mig til at tage til møde i Aglow.
For mig var Aglow en by i Rusland, jeg anede simpelthen ikke, hvad det var. Men det var her, jeg fandt det åndelige fællesskab, som jeg altid har drømt om. Det var helt fantastisk ved møderne at opleve Helligåndens nådegaver i funktion.
En aften, efter at jeg kom hjem fra ét meget stærkt møde i Aglow, satte jeg mig ned ved køkkenbordet, slog i bordet og råbte: ”Gud, jeg vil have alle nådegaverne, og jeg vil aldrig nogensinde være en middelmådig kristen. Hvis jeg bliver det, må du give mig et spark bagi!”
Hvis der er noget Anette ikke er, så er det en middelmådig kristen. Hun brænder for Herren, og efter at hun var blevet døbt med Helligånden og begyndte at tale i tunger, blev hun vildt forelsket i Guds ord og Jesus.
Jeg bad, læste i min bibel og talte rigtig meget i tunger. For at jeg kunne komme til at tale profetisk, opøvede Gud mine sanser. Jeg havde en lang liste med navne på folk, jeg bad for. Pludselig, mens jeg en dag sad og bad, fik jeg en stærk fornemmelse for, om de havde det godt eller skidt, om de var nær eller langt fra Guds rige.
Alle kan lære at tale profetisk. Gud ønsker faktisk, at flere af hans folk især stræber efter at tale profetisk. Og når Gud lægger så stor vægt på denne nådegave, er det fordi den, der taler profetisk, taler til opbyggelse, formaning og trøst.

Gud som forsørger

Anette er uddannet sygeplejerske og har haft lederjobs inden for hjemmeplejen.
Hun var rigtig glad for sit arbejde og havde i hvert fald ikke nogen planer, om at sige sit job op til fordel for noget andet.Men det var der en anden, der havde!
For tre år siden kontaktede Gud Anette og sagde til hende, at han ønskede at være hendes forsørger, og at hun skulle arbejde i hans rige.
– Jeg hørte godt, da Gud ligeså stille talte ind i mine tanker og begyndte at fortælle mig om sine planer.
Men mit arbejde betød meget for mig, og jeg syntes, det var fuldstændig urealistisk at sige op. Desuden var jeg heller ikke helt sikker på, om det var Gud, der talte til mig.
Jeg prøvede at glemme alt om Guds planer og fortsatte med mit arbejde som sygeplejerske.
Men Gud glemmer ikke!
– Han begyndte nu at tale højere til mig om sine planer.
En dag sagde jeg til Gud: ”Ok, hvis det virkelig er det, du vil, så giv mig nogle penge, som tegn på, at det er dig, der taler, og at du mener det, du siger.
Et par dage efter kommer der en kvinde fra kirken hen til mig og siger:”Gud har bedt mig om at give dig disse penge, og så skulle jeg for resten også hilse og sige, at det er rigtigt, at han vil være din forsørger”.
Jeg blev glad, men tvivlen var der stadig. Jeg bad til Gud om endnu et tegn. Og minsandten om ikke selv samme pige et par dage efter kommer hen til mig igen, griner og siger: ”Anette, sig mig engang, har du nu igen bedt Gud om, at der er én, der skal give dig penge. Nu må du da snart tro på, at han mener det, han siger.
Jeg ved, det lyder dumt, men jeg tvivlede altså stadig og tænkte på, om det mon var fjenden, der prøvede at fange mig i en fælde.
En aften bad jeg til Gud og sagde:” Gud, er det virkelig dig, alt det her?” Og Gud svarede: ”Anette, er der noget, der er umuligt for mig?” Og jeg tænkte, nej, det er der ikke.
Jeg indså, at det havde været dumt at tvivle så meget, for Gud kan alt! Dagen efter sagde jeg mit arbejde op.
I dag er Gud Anettes forsørger. Hun har dog stadig en forbindelse til sit arbejde som sygeplejerske, – hver fjerde uge, arbejder hun fem dage, i hjemmeplejen. Resten af tiden går med arbejde i Guds rige.
– Gud er trofast, fortæller Anette. Når jeg mangler penge, beder jeg til Gud om hjælp. Et par dage efter kan jeg så opleve, at jeg møder en bekendt, som har en bog, jeg i lang tid, gerne har villet læse.
Jeg låner bogen, og inde i den, ligger der et par tusind kroner. Det kan også være, at der simpelthen bare er en, der kommer hen og giver mig en kuvert, hvori der ligger de penge, jeg har brug for.
Aglow er en international organisation og lederskabet, som jeg er en del af, rejser et par gange om året, til møder i andre lande. Det koster penge at rejse, men hver gang har Gud betalt både flybillet og ophold.
Kort tid før jeg skal af sted, finder jeg” tilfældigvis” pengene ude i min postkasse. Ofte har jeg oplevet, at pengene oven i købet er vekslet om til mønten i det pågældende land!

Mirakler, tegn
og undere i Danmark

Når jeg læser i det nye testamente om de ting, der skete i kirken i den første menighed, bliver jeg så bedrøvet, for den slags oplever vi jo slet ikke i kirken i dag.
Jeg har råbt og bedt til Gud om et gennembrud. Lad os få lov til at opleve tegn, undere og mirakler her i Danmark.
For nogle måneder siden svarede Gud på min bøn og begyndte at lægge det på mit hjerte, som jeg nu går ud og prædiker om. Gud taler til mig om, at vi er frelst af nåde og at det ikke er os, der lever, men Kristus, der lever i os. Desværre er vi kristne slet ikke bevidste nok om denne sandhed, og det er vi ikke, fordi fjenden konstant prøver at forføre os til at focusere på, hvad vi selv kan gøre – i stedet for, hvad Jesus kan gøre igennem os.
– Gud skubber nu til sin menighed. Tiden er kommet, siger han, hvor vi skal gå ud og bruge vores nådegaver ude i samfundet, og ikke så meget inde i kirken.
Gud ønsker, at vi skal integreres i samfundet og sætte vores fingeraftryk blandt de folk, vi færdes i blandt.
Vi er Guds redskaber. Han er afhængig af os. Det er igennem os, han vil gøre tegn, undere og mirakler. Men før han kan gøre det, må vi blive de rene kar, hvorigennem hans kraft, kan flyde. Når vi er blevet det, vil Helligånden komme over os, og vi vil være de vidner, som Jesus ønsker, vi skal være.