Tour de Skandale

Dette års Tour de France blev en Tour de Skandale. Rytter efter rytter blev afsløret for doping og snyd. Nogle af holdenes ledelser har også været med i det uærlige spil. Stiltiende har man accepteret, blot det ikke blev opdaget.
Mange os har nu den største medlidenhed med Michael Rasmussen, som gjorde det så godt, men pludselig blev smidt ud af løbet og gik glip af at vinde Tour de France. Han var ikke dopet, men han havde til gengæld løjet, påstås det.
Efterhånden tør man ikke tro på, at nogen er retfærdig.

Alt dette er én stor opvisning i, hvad Bibelen længe har forsøgt at fortælle os: Alle har syndet.Når man læser Salme 14, kan man ligefrem forestille sig et Tour de France-felt, set ovenfra, når der står:
”Herren ser fra himlen ned over menneskene
for at se, om der er en forstandig, én der søger Gud.”Men – ”De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste.”

Det er sandheden om os. Du kan selv afprøve dig på de ti bud og se, hvor langt du når. For selv om vi ikke har dopet os, så har vi gjort noget andet forkert.
Men det er værre endnu, for synd er ikke blot én eller to konkrete synder; det er vores hjertes indstilling, der er helt forkert. Vi er alle gennemsyret af det negative fra vi bliver født…
Pressen og politikerne er ofte de værste til at falde over de stakler, der bliver opdaget i deres synder. Men vi har alle så nemt ved at dømme. Ofte er det faktisk sådan, at når man selv føler sig skyldig uden at ville erkende sin skyld, så finder man des flere fejl hos andre…
Men skylden forsvinder ikke ved at vi dømmer hinanden. Der er brug for nåde.

Heldigvis er der en vidunderlig fortsættelse på versene fra Romerbrevet 3 om, at ”alle syndet, og har mistet herligheden fra Gud” nemlig at ”ufortjent gøres de (vi) retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.”
Vi er altså ikke bedre, fordi vi er kristne. Nej. Vi er bare forløst – befriet, tilgivet – fordi vi tror på Jesus Kristus.
Nu handler det altså ikke om at fordømme, men om at befri andre fra skylden og skammen. Det kan vi hver især gøre ved at vise nåde overfor alle, vi møder. Og ved at afsløre, hvor vi selv har fundet tilgivelse nok til at leve og dø på.