Gælder landløftet stadig for Israel i dag?

For at velsigne Israel behøver vi ikke bifalde alt, hvad de gør politisk. Men løftet om landet står ved magt, mener kronikøren.Selv om der blandt kristne stadig er megen uklarhed, så er der dog i dag rigtig mange, der svarer ja til spørgsmålet i overskriften. Svaret afhænger for en stor del af bibelsynet. Nogle kristne kalkulerer slet ikke med Gamle Testamente, mens andre betragter Gamle og Nye Testamente som en helhed.

Christian Svendsen

For et stykke tid siden læste jeg et interview i Udfordringen (28/2) med Gunni Bjørsted, hvor han stiller spørgsmål ved, om jøderne er blevet lovet det hellige land. Citat:
”I Romerbrevet står der, at Abraham fik løftet om at arve verden. Gud er interesseret i, at hans kærlighed skal udbredes over hele jorden. Landløftets egentlige mening er, som jeg ser det, et evigt liv i Guds kærlighed.”
Den sidste sætning vakte min interesse, for som jeg ser det, har landløftet i høj grad noget at gøre med Guds trofasthed over for det jødiske folk. At det kan fortolkes som et evigt liv i Guds kærlighed skal ikke afvises, men i sin substans er det først og fremmest et løfte om et landområde til et bestemt folk, det jødiske folk.
Der kan næppe være tvivl om, hvad GT siger. I 1.Mosebog fra kap. 12 til og med kap. 35 gentages adskillige gange, hvad f.eks. kap.15,18 klart udtrykker: ”Den dag sluttede Herren pagt med Abraham. Han sagde: ’Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden.’”

De fleste bibellæsere indser, at disse løfter er til Israel i GT.
Men annulleres de i NT? Det kan vi få klarhed over ved at undersøge teksten i NT for at finde bekræftelse eller få afkræftet spørgsmålet.
Jesu forhold til GT er klar. Englen, der i Lukas 1,32 bebuder hans komme for den unge Maria, siger: ”Du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone.” Et klart udsagn om en forbindelse til GT.

Israels
tolv stammer
(Israelitterne)
udgøres af
Ruben
Simeon
Levi
Juda
Dan
Naftali
Gad
Aser
Issakar
Zebulon
Josef
Benjamin

Navnene på de tolv stammer svarer til Jakobs tolv sønner.

Når det gælder opdelingen af landet, er
stammerne
Levi og Josef
erstattet med
Josefs sønner, Efraim
og Manasse.

Jesus siger da også selv: ”Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde … Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå, før alt er sket” (Mattæus 5).
Det stemmer godt overens med 1. Korinterbrev 1,20: ”Alle Guds løfter har fået deres ja i ham.”
I Romerbrevet 15,8 bekræftes forbindelsen til Gamle Testamente yderligere: ”Kristus er blevet tjener for jøderne for at vise, at Gud har talt sandt, og for at stadfæste løfterne til fædrene.”
I alt dette er der ikke den mindste antydning af, at nogle løfter, f.eks. landløfterne, er undtaget.
Efter opstandelsen talte Jesus med sine disciple i 40 dage. Denne periode mundede ud i det sidste spørgsmål, de stillede ham: ”Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?” Jesus afviste ikke deres spørgsmål, men sagde, at tidspunktet fastsættes alene af Faderen. De derimod skulle koncentrere sig om deres umiddelbare opgave – at være hans vidner indtil jordens ende.
Noget nyt var sket: Jesus åbnede døren, så at alle, også hedningefolkene, kunne få del i frelsen. ”Så højt elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv” (Johannes 3,16).
Det var det budskab, der gik ud i verden, og det er blevet forkyndt vidt omkring. Disciplene tog fejl af timingen, de havde regnet med, at det skete allerede i deres egen generation. Mange har i tidens løb gjort den samme fejlberegning. Men det rokker ikke ved Guds løfter til det jødiske folk. Det bekræfter dem.

Nogle vil indvende: Siger Paulus ikke, at Kristus er lovens ophør for hver den, der tror. Jo, det gælder loven som frelsesvej. Den vej er ikke farbar. Nu kan enhver sjæl blive frelst af nåde – ved enkel tro på Jesus og hans frelsesværk.
Men løfterne om landet til tolv-stammefolket er der ikke rokket ved. Disse løfter står ved magt. De blev i 1.Mosebog givet til fædrene længe før Moses, men bliver i øvrigt gentaget adskillige gange siden hen i GT.
Nu er Israel atter vendt hjem til Landet og er godt i gang med at bygge det op. For at velsigne Israel behøver vi ikke bifalde alt, hvad de gør politisk. Troens tålmodighed er en dyd, men også nu gælder det, at timer og tider har Faderen fastsat af egen magt (Apostlenes Gerninger 1,7).
Kursen er lagt. Forjættelserne står ved magt.

Obs! Kronikker udtrykker ikke
nødvendigvis Udfordringens holdning.