GPS i livet
– Kør forsigtigt! Hun siger det altid, når vi har hende med i bilen. I hvert fald, hvis hun er tændt.
Stemmen tilhører vores GPS sådan et talende, elektronisk kort og vejviserapparat, som lige kan sidde i forruden på bilen og fortælle os, når vi skal dreje til højre eller venstre, og hvilken vej vi skal tage ud af en rundkørsel.I princippet behøver man ikke at vide, hvor i landet ens mål ligger. Man taster bare adressen ind, og så bliver man dirigeret hele vejen, og på det lille display kan man så følge ruten på et kort.
Men det er altså kun i princippet. For vores vejviser er helt afhængig af det program og de data, hun er blevet udstyret med. Så når der bliver lavet om på vejsystemet, kan hun godt komme på glatis.
For eksempel her den anden dag, da vi skulle til Ryslinge. Det gik meget godt, indtil vi var kommet forbi Odense og skulle dreje mod syd ad den nye motorvej. Ifølge det lille display kørte vi flere gange ud over de bare marker. Og stemmen dirigerede os gennem flere rundkørsler. Ja, på et tidspunkt ville hun faktisk have os til at foretage en u-vending midt på motorvejen!
Godt suppleret med en rutebeskrivelse fra Krak og lidt sund fornuft nåede vi alligevel helskindede og planmæssigt frem til målet.
Oplevelsen fik mig til at tænke på, at Gud faktisk er en slags GPS i vores liv. Han kender både målet og vejen til målet. Og han er altid fuldt opdateret, både med de veje, der er der, og de veje, der ikke er der. Han har overblikket.
Skulle vi komme bort fra ruten, ved han straks, hvilken vej vi skal tage for at komme tilbage og nå målet. Nogle gange tror jeg faktisk også, han med vilje dirigerer os ad en omvej, men målet er stadig det samme. Derfor fik GPS også en ny betydning for mig: GUD PASSER PÅ SINE.
En anden lille detalje ved den GPS, vi har i bilen, er, at hun nogle gange siger: Signalet er for svagt. Kontroller antennen. Og den besked gentager hun med jævne mellemrum, til der er skabt forbindelse.
For hvad hjælper det at have verdens bedste GPS, hvis der ikke er forbindelse?
