Politikerkomet – og kristen

Formanden for Socialdemokratisk Ungdom og folketingskandidat Jacob Bjerregaard finder styrke i sin kristne tro.- Jeg tror på Gud, jeg tror på det kristne budskab og på, at der en mening med livet. Det er en integreret del af mit liv, at jeg er kristen, og jeg er både glad for at være det og stolt af at være det. Og jeg kan mærke, at jeg har det bedre, end hvis jeg ikke havde troet.Ordene tilhører Jacob Bjerregaard: Formand for Socialdemokratisk Ungdom igennem fire år og nu folketingskandidat i København.
Jacob har megen kontakt med partitoppen i Socialdemokratiet, og i Socialdemokratisk Ungdom har han et stort ansvar for og indflydelse på den politiske udvikling i sit partis fremtid. Han er leder for 3000 medlemmer i ungdomsorganisationen, og nu satser og tror han på at blive valgt ind i Folketinget for partiet.
Da Udfordringen møder ham ved hans hoveddør, kommer han direkte fra Socialdemokratiets kongres i Aalborg og debatmøde i Horsens. Han træder ud af sin bil, et par minutter for sent til interviewet, med 2 sæt tøj over armen og smiler:
– Hej! Jeg har ikke været hjemme i et par dage, så der ser nok lidt rodet ud, siger han og er allerede på vej op ad trappen til sin lejlighed i nordvestkvarteret af Nørrebro, med mig halvt løbende bagefter ham.
Energi mangler han ikke, heller ikke oven på en travl weekend.
I den – kun lidt – rodede lejlighed bugner bogreolerne med titler som ’Politics’, ’Islam’ og især biografier – Clinton, Irving, Kierkegaard, Munk, Engell og mange flere. Øverst på en reol står en lille karikeret figur af Poul Nyrup og sørger for, at bøgerne ikke falder ned.
Jeg er kommet for at høre Jacob fortælle om tro. Og politik. Og tro og politik.

Kristne social-
demokratiske værdier?

Og hvis man spørger Jacob, hvilken politisk ideologi, han mener, lægger sig tættest op ad Biblens menneske- og samfundssyn, så er svaret, ikke overraskende, klart: Socialdemokratismen – og i hvert fald ikke den borgerlige tankegang:
– På den måde, jeg er kristen og tror på, er det da klart Socialdemokratiet, der er mest oplagt i forhold til menneskesyn og anskuelse af værdier.
Der er mange, der tror, at det er mere naturligt at være borgerlig, fordi det handler om den der liberale værdi, at man skal være sin egen lykkes smed, og det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats – og alle de der ting. Men hvis man skærer ind til benet og ser på værdierne, og hvordan det hænger sammen, så synes jeg klart, at fællesskabstankegangen, solidaritetstankegangen og lighedstankegangen, som Socialdemokratiet bygger på, er tættest på det, jeg forestiller mig.
– I det socialdemokratiske værdisæt skal man jo gøre sin pligt og kræve sin ret. Det hænger uløseligt sammen: pligten og retten, og det synes jeg hænger meget godt sammen med min forståelse af det Nye Testamente. Man skal tage ansvar for sit liv, og man skal også kunne se ud over sig selv og hjælpe andre. Så jeg synes, det passer rigtig godt sammen. For mig er det utrolig naturligt at leve ud fra det kristne budskab, samtidig med at jeg lever med at lave politik inden for rammerne af Socialdemokratiet.

Religion er ikke politik

Men Jacob vil ikke være den, der kobler Bibel og partiprogrammer helt sammen. Man kan vel også være kristen og glødende konservativ?
– Ja, det kan man sagtens. For mig er det naturligt, at mine værdier og min kristendom ligger meget godt i tråd med de socialdemokratiske værdier. Og hvis en anden føler, at det er mere naturligt at være konservativ, så er det da fint. Jeg kunne aldrig finde på at tage patent på, hvordan det er. Jeg kan sige, hvordan jeg selv føler det og tror på det.
Det er en gammel og alligevel højaktuel diskussion, hvor meget man kan blande religion og politik. For Jacob at se skal der være en klar skillelinje:
– Som udgangspunkt mener jeg, at man skal skille politik og religion ad. Når man skal ind og lave politik, så skal man for så vidt muligt gøre det i de systemer, der er til det, understreger Jacob.
Men det betyder ikke, at troen ikke har indflydelse på politikken:
– Min tro er jo udgangspunktet for de værdisæt, for de holdninger, jeg har. Men man skal heller ikke bilde sig selv ind, at man skal blande det hele sammen. Man skal også kunne skille det ad. Og det synes jeg er vigtigt at sige, som det er.

Også tid til refleksion

Til april stopper Jacob som formand for Dansk Socialdemokratisk Ungdom, og nu, hvor han er opstillet som folketingskandidat, handler livet i høj grad om valgkamp. Hvert et øjeblik kan valgkampen blive skudt i gang, kun statsministeren kender dagen og timen. Et faktum, der kan være noget af en stressfaktor:
– Det er det latterlige ved det her system, at man skal sove med støvlerne på, siger Jacob og kigger, sikkert ubevidst demonstrerende, på sit ur to gange med få sekunders mellemrum.
– Jeg har for travlt, jeg har alt for travlt. Det er også derfor, det er meget godt at blive færdig som formand. Jeg arbejder jo 70 timer om ugen, og det er klart, at det hverken kan eller skal man i længden. Omvendt så vil jeg sige, at jeg har fået så mange oplevelser, lært så meget, påvirket så meget, at det har været det hele værd.
Men jeg glæder mig da også til ’kun’ at skulle være folketingsmedlem eller have et almindeligt arbejde, det må jeg da være ærlig at sige. Så kan der selvfølgelig være tid til at sidde og reflektere over ens tro. Det er jo også vigtigt, for jeg tror da, at det er noget af det, der giver overskud.
– Så på den måde handler det måske lige så meget om at være bevidst omkring at afsætte noget tid at tænke tingene igennem og hele tiden forholde sig kritisk. Og nyde, at man tør at tro, siger Jacob.
Han skilter ikke med, at han er kristen, som nogle politikere gør, når han skriver eller taler på møder og kongresser. Men han lægger heller ikke skjul på det i samtaler med sine politikerkollegaer:
– Jeg er meget åben omkring min tro, og jeg har oplevet mange, der har spurgt mig ’er det mon fordi, du tror, at du altid har så meget overskud?’
Afklaret besvarer Jacob sit retoriske spørgsmål:
– Jo, det tror jeg, det er.

Kendte DSU-formænd
Hans Hedtoft: DSU-formand 1927­-29, statsminister 1947-50 og 1953­-55
H.C. Hansen: DSU-formand 1933-37, statsminister 1955-­60
Jan Petersen: DSU-formand 1982­-86, folketingsmedlem siden 1990
Jens Christiansen: DSU­­-formand 1986­-90, nu partisekretær for socialdemokraterne
Henrik Sass Larsen: DSU­-formand 1992­-96, folketingsmedlem siden 2001
Morten Bødskov: DSU-formand 1996­-2000, folketingsmedlem siden 2001