Teenagebyen ”Rulaviva”

Rudehøj Efterskole byggede eget samfund i en uge.- Vi skabte et mini-samfund som hed Rulaviva, hvor vi var afskåret fra al kontakt med omverdenen.

Kirstine Fallah

Siger Kirstine Fallah, som var én af to informationsministre under projektet.
– I en hel uge måtte vi ikke forlade skolens område eller få mad udefra, vi skulle leve af det mad, som vi selv producerede, fortæller hun.
Eleverne havde deres egen regering med en statsminister (lærer), finansminister (lærer), arbejdsminister (elev), skatteminister (elev) og to informationsministre (elever). Resten af elevflokken startede egne virksomheder op med arbejdere og de elever, som ikke fik job, måtte gå på bistand.
Teenagerne havde egen møntfod, som gik under navnet ”rulader”. De unge fik løn alt afhængig af, hvad de kunne få af arbejde i ”Rulaviva”.
F.eks. fik en minister 625 rulader om dagen, mens en bistandsklient kun 200 rulader.
– Vi prøvede at kopiere den virkelige verden så meget som muligt, for at det skulle være realistisk. Jeg synes, det var helt vildt fedt! Jeg havde forventet, at folk var negative og ikke gad spille med. Men der var en rigtig positiv stemning og alle gjorde rigtig meget ud af at udsmykke butikkerne og være med. Det var bare så sjovt, siger Kirstine Fallah.
Tabita