Præst til Luxembourg
Danske Sømands- og Udlandskirker har ansat præsterne Pia Sundbøll og Morten Larsen til tjeneste i Luxembourg og Vancouver.Pia Sundbøll, 52 år, præst ved Diakonissestiftelsen i København, er udnævnt til præst ved den danske kirke i Luxembourg fra den 15. marts 2008.
Pia Sundbøll stammer fra Århus, hvor hun også tog sin teologiske uddannelse. Hun har været sognepræst i Rise, Aabenraa og Hammelev. Fra 1992-2003 var hun hospitalspræst i Århus og sognepræst i Sct. Johannes sogn. Dernæst fulgte tre år i England, hvor hendes mand arbejdede ved Europaskolen i Oxford, og Pia Sundbøll studerede psykoterapi og havde flere job inden for undervisning. I 2006 kom hun til Diakonissestiftelsen som teologisk udviklingschef.