Ja, jeg tror på korsets gåde

Den dejligste og stærkeste påskesalme, vi har, er Grundtvigs ”Hil dig Frelser og Forsoner”.På en fantastisk måde understreger C. C. Hoffmanns romantiske melodi passionsteksten om lidelsen, smerten og Jesu blod, der som en flod sprænger sig vej gennem klipper og smelter isbjerge – og tvætter hjertet rent.
Salmen elskes lige højt af unge og gamle – et tegn på, at det virkelig er en åndsinspireret, profetisk salme.
Måske er den så stærk, fordi den er formuleret som en personlig bøn direkte til Jesus. Når vi synger den, er vi ved kernen: Jesus, og det han har gjort for mig.
Teksten stammer til dels fra 1250, hvor munken Arnulf af Louvain skrev den som en bøn i et kloster i Belgien.
I fastetiden – mellem jul og påske – forsøgte munkene gennem faste og fordybelse at leve sig ind i Jesu lidelse for at få en dybere forståelse af forsoningens gåde. Den dimension er desværre gået tabt i moderne kristendom.
Men Arnulf af Louvain lå på knæ alene i sin munkecelle, mens han så hen på sit krucifiks på væggen. Han så på Jesu gennemborede fødder. Derefter de bøjede knæ. Så såret i siden. Så de udbredte arme med søm i hænderne. Og til sidst endte han ved tornekronen… Hil dig min konge!
Ud fra det, han hver morgen og aften oplevede her, skrev han et digt på latin, som Grundtvig i 1837 stødte på. Han var så bevæget, at han skrev ’Hil dig frelser’.
Læs (og bed) selv hans salme. (192 i Salmebogen.)
Det er tankevækkende, at den mand, som blev grundlovens og demokratiets fader i Danmark, først bøjede sig i respekt og tro på den største konge – Jesus.
Salmen slutter med et ”Ja, jeg tror på korsets gåde”.
For det er jo en gåde – et mysterium – at Jesu død tager vores skyld og giver os evigt liv. Hvem kan fatte det? Mange afviser derfor også at tage imod dette mirakel – og derfor må de selv betale for deres synder. Men det kan erfares!
Lad os sammen med Grundtvig og Arnulf sige JA i tro! Og derved få del i det evige liv – og al mulig positiv indflydelse i vores eget og andres liv her og nu. Bekræft din tro i påsken – og lad den vokse – ved at bruge den i praksis!

Redaktør Henri Nissen