Propaganda når den er værst

Store dele af den muslimske verden vender sig på ny mod Danmark på grund af nogle tegninger. I ytringsfrihedens navn har nogle aviser valgt at genoptrykke Muhammed-tegningerne uden andet formål end at provokere. Hvor klogt er det nu lige?Ytringsfrihed JA, men man må godt tænke sig om.
Det samme gælder den Hamas-ejede Al-Aqsa TV-station, der jagter mennesker i børneprogrammet ”Morgendagens Pionerer”. Her manipuleres palæstinensiske børn med propaganda og løgn til at hade Israel og det jødiske folk og i de seneste dage sætter programmerne ind mod den danske bladtegner Kurt Westergaard og Danmark.
Børneprogrammet er et modspil til det meget populære kristne børneprogram på Sat7, som lærer børn at elske deres næste. Nu har Al-Aqsa sat ind med en modpol.

I det muslimske program finder man en nuttet kanin, der stræber efter at gøre det af med jøderne og spise dem. Kaninens navn er Assoud. Han kommer fra Libanon ”for at vende tilbage til hjemlandet og befri det.” Den siger: ”Jeg, Assoud, vil gøre det helt af med jøderne og spise dem.”
”Hvis Allah vil!” udbryder værtindepigen. Programmet slutter med, at de synger: ”Vi vil aldrig anerkende Israel”, hvorefter værtinden lægger vægt på kravet om at ”befri vort hjemland fra det zionistiske svineri”.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.