Dyr kaffe fra abemaver

Kaffebønnerne spises af aber og kommer hele ud igen – klar til at blive ristet…Det er verdens mest exclusive kaffe, som er specialfremstillet ved, at bønnerne har været gennem abers tarme, inden de ristes.

Aben, som går under navnet ”Luwak”, fungerer som ”fabrik” for kaffebønnerne.

Kaffens navn er Kopi Luwak og fremstilles på plantager i Indonesien. Aben er i familie med desmerdyret og kaldes ”Luwak” i folkemunde. ”Kopi” betyder kaffe. Luwakerne fodres med kaffebærrene, fordi deres tarmsystem kun nedbryder dele af kaffebærret. Skallen og filmen omkring kaffebønnen fordøjes, mens fordøjelsessafter trænger ind i selve kaffebønnen og ændre bønnens kemi. Når kaffebærrene har været en tur igennem luwakens tarme, ryger de intakte kaffebønner ud med efterladenskaberne. Kaffebønnerne indsamles og bliver vasket. Derpå tørres de og ristes på normal vis.

Pakker med ristede Kopi Luwak kaffebønner.
Pris: 299 kr. for 200 gram.

Resultatet er en rig og kraftig kaffesmag med et strejf af chokolade eller karamel. Konsistensen beskrives som sirupsagtig, næsten fløjlsblød med lav bitterhed.
Fordi der kun fremstilles 300-500 kg kaffe om året pr. plantage, er Kopi Luwak kaffe meget dyr. Ca. 200 g koster 299 kr.
Værsgo at drikke!
Red.