Velkommen til verdens ende HARMAGEDON

Det er her, det skal ske: Det sidste store slag inden Dommedag. Her skal gode og onde kræfter mødes i de sidste dage, og efter slaget er stået … så er det slut. I hvert fald, hvis man læser passagen i Johannes Åbenbaring bogstaveligt.
Johannes Åbenbaring handler bl.a. om de sidste tider, og Johannes peger på dette konkrete sted i Israel som scenen for et stort slag. Områdets navn er med tiden blevet synonym for Dommedag.

I virkeligheden hedder stedet Megiddo. Harmagedon er en græsk forvanskning af det hebraiske Har-Megiddo (Megiddos bjerg).
Megiddo ligger nemlig ved et bjergpas, som mennesker i årtusinder har måttet krydse for at komme fra Egypten til Syrien og det gamle Mesopotamien. Det var en hovedvej ind i Israel.
Geografisk ligger stedet fantastisk strategisk og har derfor været centrum for mange dramatiske slag, besættelser og fæstningsbebyggelser helt fra før-bibelsk tid til 1. verdenskrig.
Verdens ældste skrevne beretning om et slag handler om en kamp, der udspillede sig netop her, da den egyptiske Farao Thutmose III besatte byen i 1479 f.Kr. for at erobre landet vest for Jordanfloden. I Josvabogen i Biblen kan man læse om, hvordan Israel slog Megiddos konge ihjel, og senere begivenheder i Biblen knytter sig også til dette sted: her døde Israels kong Saul, kong Salomo byggede enorme bygninger, som der stadig er spor af, og kong Ahab byggede hestestalde, som i dag er fundet velbevarede på Megiddo-sletten.
Byen blev assyrernes hovedstad ca. 720 f.Kr, og på Jesu tid havde romerne en vigtig garnison her. Megiddo nævnes i alt 11 gange i Biblen. Senere har både Napoleon (i 1799) og Sir Edmund Allenby (i 1918) kæmpet og vundet historiske slag mod tyrkerne på dette sted.
Men hvad med i dag? Hvordan ser der ud på dette historiske sted, på scenen for den kommende Dommedag?
Ærligt talt – lidt kedeligt.

Nok er der nogle udgravninger, som er spændende at udforske, ikke mindst et imponerende velbevaret vandtilførselssystem fra det 9. århundrede f.Kr. Men det er svært at forestille sig fortidens store slag, og ærefrygten for stedet lider lidt et knæk, når man konfronteres med udsigten: kultiverede marker, telefonledninger, reklameskilte, en trafikeret landevej og den obligatoriske velassorterede souvenirbutik.
Harmagedon – eller Megiddo – er spændende, ikke for hvad det er, men for hvad det har været, og for hvad det skal blive: Menneskehedens sidste slagmark.