Dansk kirke på arabisk

”Greater Love” står der på arabisk, og det er navnet på den arabiske kirke i København.’Greater Love’ hedder et arabisk-talende menighedsfællesskab, som holder gudstjenester, fællesmøder og ungdomsklub i folkekirken i Vigerslev, København. Menigheden er stiftet af Nabil Astafanos, og han er åben, elsket og brændende af iver for sin mission.’Greater Love’ er en af tre arabisk-talende kristne menigheder i København, men det er den eneste, der holder gudstjenester i en dansk folkekirke. Her samles arabere fra mange lande og kulturer, og herudfra driver Nabil sin mission, sit hjertebarn:
– ’Greater Love’s målgruppe er arabisk-talende folk, der kommer fra forskellige, arabiske lande, religioner og trossamfund. Vores mål er at vinde dem til Jesus Kristus, bygge dem op i Jesus og sende dem ud for Jesus, skriver Nabil i sin årsberetning 2007 til Vigerslev Kirkes Menighedsråd.

Går du op ad Nørrebrogade i København, møder du måske Nabil.
– Arabere elsker at tale med hinanden, forklarer Nabil.
– Bare gå på Nørrebrogade, og du kan sagtens få 5-6 samtaler på en dag. Religion fylder meget i deres liv; det er ikke som hos danskere, hvor det er et meget privat emne. ’Er du muslim, Nabil?’ er det første spørgsmål, jeg får. Og så siger jeg ’nej, jeg er kristen’.
Dét svar overrasker, og så skal Nabil forklare. Men det er jo også derfor, han kom.

For Nabil handler troen slet og ret om Jesus.
– Jeg går ikke op i liturgiske forskelligheder, griner han. Han er barnedøbt i en koptisk-ortodoks kirke, gik på katolsk gymnasium, kom som voksen i en egyptisk frikirke og har arbejdet som evangelist i både en baptistkirke, en koptisk kirke og en dansk folkekirke.
Han har brugt sin tid på at fortælle om Jesus til arabisktalende siden 1983 og var omkring Østrig og England som evangelist, før han kom til Danmark i 1996. Her gik han i begyndelsen alene ud på gader og stræder for at snakke om Jesus. I 1999 fik han lov at starte et menighedsfællesskab op i Vigerslev kirke.
’Greater Love’ holder gudstjeneste ca. hver anden uge, hvor der kommer 15-45, og menighedsfællesskab hver anden uge, hvor der kommer 20-80 mennesker. Her snakker og spiser man sammen og synger arabiske lovsange.

Gudstjenesten er god som samlingspunkt omkring Gud. Men der er noget, der er vigtigere:
– Det vigtigste er den personlige kontakt én til én. De fleste kommer fra krig og flygtningelejre. De mangler indre helbredelse. Folk kommer ikke for lovsangen eller fordi vi har fantastiske prædikener; de kommer, fordi de mangler kærlighed i deres liv. Når en far har mistet seks familiemedlemmer pga. en bombe i Irak, må jeg vise min kærlighed på en praktisk måde. Det kan fx være at tage telefonen og snakke kl. tre om natten. Det var sådan, Jesus gjorde. Han investerede i folks liv, slår Nabil fast.

Og behovet for nogen, der vil lytte og snakke, er der. Nabil kom hurtigt til at arbejde 12-15 timer dagligt med mennesker og med organiseringsopgaver i kirken. Og det kunne han ikke holde til i længden. Han fik problemer med ryggen og nervesystemet, og måtte trække sig lidt tilbage. Heldigvis ville kommunen hjælpe ham, så han fik et fleksjob i kirken.
– At arbejde blandt flygtninge er utrolig hårdt, men det største pres var økonomien, at finde penge til vores minimumsomkostninger, forklarer Nabil, der officielt er 70% sygemeldt. Men ifølge Henrik Ertner Rasmussen, der er formand for ’Greater Love’ og står for gudstjenesterne på arabisk, har kirken ikke mærket nogen egentlig aktivitetsnedgang fra Nabils side. Han har bare lagt sin tid om, og i nogen grad erstattet fysiske besøg med internet og telefon.

Rana Saeid på 19 år kommer i menigheden og i ungdomsgruppen, som Nabil lægger stor vægt på. De mødes 2 gange om måneden, og har daglig kontakt med Nabil.
– Vi støtter hinanden og beder for hinanden i ungdomsgruppen. Vi er sammen i fællesskab og siger, hvad vi mener, så vi kan forstå Guds ord, og så vi kan praktisere det, siger hun. Hun kommer fra Irak, og syntes, at det var for anderledes at gå i en dansk kirke.
– Nogle gange savner man det, man havde. Den arabiske kirke er bare så international! Vi kommer fra Irak, Pakistan, Syrien osv., men respekterer dybt hinandens baggrunde. Vores menighed er en stærk menighed, og vi prøver alle at bidrage. Det rigtig gode ved denne kirke er, at den minder meget om den danske, men det er bare på arabisk, siger hun.

– Hvorfor skal vi have en arabisk kirke?
Det er Ibrahim fra ’Greater Love’, der stiller sig selv spørgsmålet. Og han svarer:
– Så vi kan forklare vores børn og dem, der taler arabisk, om Jesus. Men der er også en anden vigtig grund: integration. Det største problem i Danmark er uvidenhed, både blandt danskere og omvendt. Det giver en masse misforståelser, og jeg håber, at vi kan opnå det omvendte her.
Rana Saeid tilføjer:
– Og alt det her kunne ikke ske, hvis ikke det var for vores præst, Henrik, og for vores allesammens Nabil.
Nabil elsker sit arbejde; det er slet ikke til at tage fejl af, når man ser ham gå rundt og snakke med folk i sin menighed. Og selvom det også har kostet hårdt med sygdom og bekymringer, ja, endda trusler fra tid til anden, så er han sikker på én ting:
– Hvis jeg gik tilbage, ville jeg ikke ændre på noget.