Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5.50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg

Spørgsmål 1:

Kære Orla Lindskov
Jeg vil gerne spørge om noget angående bøn. Jeg har det i perioder meget svært med at komme i gang med at bede og med at huske at bede i det hele taget. Jeg føler ikke nogen indre tilskyndelse. Jeg er selvfølgelig en kristen og kender til bønnens nødvendighed fra Jesu forbillede, som vi ser det i Det Nye Testamente. Jeg venter på, at der skal komme en tilskyndelse fra mit indre fra Helligånden til, at jeg skal begynde at bede. Men jeg synes ikke, det sker. Jeg har oplevet en stærk trang til at bede, når jeg var syg, og når jeg havde store problemer. Men min bøn på de tider var ikke på grund af den indre tilskyndelse, som jeg her tænker på. Jeg har hele tiden troet på, at ægte bøn skulle komme indefra. At det så at sige var noget, der kom af sig selv. At man ikke behøvede at bruge stokkemetoden mod sig selv. Men det kan godt være, at jeg tager fejl. Hvad mener du?
Med venlig hilsen
M.D.

Svar 1:

Kære M.D.
Jeg har før hørt folk sige, at ægte bøn ikke er noget med, at man vil bede, eller noget, man kan planlægge. Man siger ligesom du, at det skal komme af sig selv fra vores indre. Som floden fra sit udspring, fra sin kilde. Sker det ikke, hvis man ikke føler trang til bøn, da skal man lade være, ellers kan bønnen blive uægte. Den tale kan måske lige umiddelbart lyde svært overbevisende. Men for mig at se kan sådan et synspunkt føre til, at bønnen helt dør ud, mens man går og venter på Helligåndens indre tilskyndelse. Der findes ganske vist en bøn, som så at sige kommer af sig selv fra vores indre. Nogle gange oplever mennesker Guds nærvær så levende ved Helligånden, at de bryder ud i bøn helt spontant. Det kan sagtens ske. Det er helt afgjort. Men der er ingen, der siger, at det altid skal foregå på den måde.
Vi mennesker kan ind imellem opleve, at Gud bliver fuldstændig væk fra os, f.eks. under prøvelser, og oplevelsen af Guds fravær er i sig selv en prøvelse.
Glæden i menneskers liv kan have den virkning, at mennesker slet ikke skænker Gud en tanke. Og nød og prøvelser kan gøre, at mennesker helt lukker deres indre for ham. Talemåden, der siger, at nøden lærer mennesker at bede, er i hvert fald ikke mere end halvvejs sand. Tit sker der under nød det modsatte. Men også glæden, endda selv om Gud er glædens kilde, fører ikke altid mennesker til at søge Gud i bøn.
Den, der afventer og altid vil bygge sit bønneliv på en indre tilskyndelse, står i fare for snart at slutte med bøn. I hvert fald kan bønnen let gå hen og blive noget, som kun sker sporadisk. Bøn handler nemlig også om disciplin. Bøn er en tjeneste, man udfører for Gud. Man kan f.eks. gøre det til en fast disciplin at starte morgenen med bøn. Man kan indlede alle måltiderne med bøn. Man kan bede om aftenen, før man går til ro. Det er blot tre muligheder, som bliver brugt af mange. Men der er også andre muligheder. Man skal nok ikke sige, at den ene mulighed eller den ene måde er bedre end den anden.
Hvorfor tror jeg nu, at der næsten altid ved bøn er brug for disciplin?
Jo, i mange og især i travle perioder af vores liv kan man ofte godt fristes til at springe over bønnen eller udsætte den, selv om bøn nok er det vigtigste, vi mennesker overhovedet kan foretage os. Alt andet kan synes os vigtigere, ja, endda mere tillokkende. Vi kan nemt overbevise os selv om, at vi har dårlig tid til bøn, for det haster med dit eller dat. Når vi så udsætter bønnen, kan vi ofte foretage os de mest overflødige ting. Så synes jeg, at det er bedre ærligt at sige: – Det med bøn er ikke lige mig nu, i stedet for at sige, at vi har for travlt, at vi er for trætte, eller at vi venter på en eller anden form for en indre tilskyndelse.
Jeg tror, at troen bliver mat, og det kristne liv bliver fattigt uden bøn. Bøn er ligeså vigtig for vores liv som det at trække vejret. Den sammenligning er for øvrigt blevet brugt af mange. Vi har brug for bøn for at bevare vores sjælelige sundhed. Desuden forbliver vores tro kun levende, når vi beder. Det vil altid have indflydelse på vores tro, om vi beder, eller vi lader være.
Man kan opleve tider, hvor bønnen synes at gå i stå. Men i det lange løb anser jeg det for så godt som umuligt at bevare troen uden bøn. Jesus Kristus er vores forbillede på en bønnens mand. Hans liv viser os sandheden om bønnens betydning.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål 2:

Kære Orla Lindskov
Jeg har et spørgsmål, som er ret aktuelt for mig: Jeg er en kvinde i fyrrerne, som de sidste mange år har døjet med angst, depression og tvangsagtige tanker. Jeg har også været indlagt og er medicineret med antidepressiv medicin. Jeg er kristen og tror på Guds helbredelse af mennesker.
Har du nogle erfaringer med helbredelse af psykiske lidelser?
– Har du oplevet øjeblikkelig bedring / helbredelse af psykisk sygdom?
På forhånd tak, og Guds velsignelse over din tjeneste.
Venlig hilsen
En kristen kvinde

Svar 2:

Kære kristne kvinde
Gud kan også helbrede psykiske lidelser og psykisk sygdom. Han er ikke kun vores læge, når det gælder fysisk sygdom og lidelse. Jeg har oplevet, at mennesker er blevet helbredt / udfriet af psykiske lidelser gennem forbøn på møder. Det er også sket gennem salveduge.
Jeg har oplevet øjeblikkelig bedring / helbredelse gennem forbøn. Jeg har blandt andet oplevet det med en kvinde, som kom ind på et møde, hvor jeg skulle tale og bede for syge. Hun havde aldrig været til sådan et møde før. Efter forbønnen var hun rask, udfriet af mange års psykisk lidelse, og hun er stadig rask. Men det, jeg for det meste oplever, er en gradvis bedring og helbredelse i forbindelse med en proces, hvor den syge kommer til forbøn flere gange. I forbindelse med forbønnen er det også vigtigt, at den syge hører Guds Ord og får forløsende samtaler. Psykisk lidelse har jo ofte en årsag i den måde, vi ser livet på, og i den måde vi lever på. Stress på arbejdet og i hjemmet, overforbrug af sig selv, lavt selvværd, familiemæssige og ægteskabelige konflikter f.eks., sådanne forhold kan medføre psykisk lidelse, når de har stået på tilstrækkeligt længe. I sådanne tilfælde er samtale med Guds Ord som udgangspunkt en nødvendighed. Derfor er mit råd til dig: søg fortsat forbøn, men søg også en at samtale med – et menneske, som rummer visdom, menneske-kundskab og livsforståelse.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Der er sket det forfærdelige, at jeg har mistet min salvedug. Det er jeg meget ked af, så nu vil jeg gerne bede om en ny.
Jeg har jo skrevet til dig et par gange nu, og jeg har været fuld af forundring, hver gang jeg fik min salvedug tilbage fra dig, efter at du endnu engang havde bedt over mine behov. Jeg mærkede hver gang en bedring.
Mange hilsener fra K.

Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Den dag, jeg fik salvedugen i sidste uge, havde jeg blødt meget i længere tid. Meget og friskt blod. Det blev ved og ved. Men lige, da jeg lagde salvedugen på det pågældende sted, stoppede blødningerne.
Venlig hilsen H.