Romanmesteren fylder 80 år

Bjarne Nederby tegner et personligt portræt af den store kristne forfatter Poul Hoffmann, der fylder 80 år den 19. maj og har skrevet 19 romaner, 18 fagbøger samt noveller, kronikker osv. Det hele begyndte i 1953 med udgivelsen af romanen ”Søn af Priamos”. Siden da er det blevet til 19 romaner, et par novellesamlinger og prædikensamlinger samt 18 egentlige fagbøger og en lang række kronikker og artikler i aviser og blade.Faglitteraturen lyser på mange måder og har været værdifulde indlæg i den kristne verden i Danmark, men det er som romanforfatter, at Poul Hoffmann har nået de største højder og er blevet oversat til mange sprog.
Han er uovertruffen som romanforfatter, en romanmester, en sprogjonglør, og i hele hans forfatterskab har han haft sin trofaste kone, Kirsten, med på sidelinien som medhjælp.

”Søn af Priamos” er skrevet af Kirsten efter diktat fra Poul, der vandrede op og ned ad gulvet, mens han dikterede romanens indhold, og Kirsten skrev. Flere gange undervejs spurgte Kirsten: ”Hvordan ender den?” ”Det ved jeg ikke”, lød svaret. ”Vi er ikke ved vejs ende endnu.”
Samarbejdet fortsatte med Poul ved skrivemaskinen og Kirsten som korrekturlæser, og det blev til nogle gevaldige store værker, trilogier, som Moses-trilogien, Korsfarer-trilogien og Esther-trilogien.
Det er netop i disse romanværker, at Poul Hoffmann viser, at han rager op over de fleste nulevende danske forfattere. Han er uovertruffen, når det drejer sig om at male billeder med ord, billeder, der fængsler hans læsere.
Og så ligger der et kæmpe research-arbejde bag hver eneste roman, ikke mindst de tre romantrilogier, hvor Poul Hoffmann har gravet sig ned i tiden, historien, kulturen, menneskers måde at tænke og leve på, og det er med til at give romanerne liv og intensitet. Man føler, man er sammen med Moses, korsfareren Gilbert af Saxford og dronning Esther. Man kender dem, lever med dem, følger dem, og man er overbevist om, at sådan må det have været – selvom det er fiktion, men fiktion med rod i virkeligheden. Det er ganske enkelt fremragende.

Derfor hører jeg også til dem, der gerne havde set, at Poul Hoffmann i højere grad havde koncentreret sig om at skrive flere romaner og færre fagbøger. Ikke fordi jeg har noget at indvende mod hans fagbøger, tværtimod, men fordi han er uovertruffen som romanforfatter. Jeg havde håbet, at han også for alvor var kommet gang med romaner, der lever i Ny Testamentes verden. ”Hvornår skriver du en roman om Jesus?” spurgte jeg engang. Svaret kom prompte: ”Aldrig. Jeg tør ikke. Men jeg kunne godt tænke mig at skrive en roman om Maria Magdalene og så nærme mig Jesus ad den vej. Men jeg er bange for, at jeg aldrig får den skrevet. Researcharbejdet bliver for stort.”
Det blev dog – allerede i 1955 – til én roman med rod i NT, nemlig ungdomsromanen ”Vidnerne”, som blev genudgivet i 1993. Den er begyndelsen til Poul Hoffmanns bibelhistoriske romaner.
”Vidnerne” er i øvrigt oversat til grønlandsk af præst og forfatter Otto Sandgren.

For nylig kom endnu en fagbog af Poul Hoffmann, ”Nardusmysteriet”. Her gør han op med Da Vinci Mysteriet og viser os – sagligt og teologisk – hvem Maria Magdalene er. Her nærmer han sig altså Maria Magdalene igen, og i min anmeldelse af bogen efterlyser jeg romanen om Maria Magdalene. Det samme gjorde jeg under et besøg hos Poul Hoffmann for nylig i forbindelse med denne artikel, idet jeg spurgte: ”Kommer der en roman om Maria Magdalene?”
”Jeg magter det ikke. Jeg levede 7 år i korsfarertiden og 10 år med dronning Esther for at kunne skrive Korsfarer-trilogien og Esther-trilogien. Den tid har jeg nok ikke, og kræfterne slår heller ikke til. Jeg ville gerne, men kan ikke,” svarede han.
Der er næppe tvivl om, at romanen lever i Poul Hoffmanns hoved, men den lader sig ikke skrive.

Mit næste spørgsmål blev: ”Kommer der så flere bøger fra Poul Hoffmann?” og jeg fik det svar, at den næste er på vej. I forbindelse med 80-års dagen kommer der i forsommeren en prædikensamling ”Herrens glæde” med 7 prædikener, der ikke tidligere har været udgivet på tryk.
”Og så skriver jeg på noget”, siger Poul Hoffmann, ”men jeg ved ikke, om det bliver til noget. Jeg pusler med flere ting. Er meget optaget af den ”utrolige virkelighed”. At tro er jo at tro på kendsgerninger, vantro er at benægte kendsgerningerne. Jeg har også andet, der banker på og vil skrives, men jeg ved ikke, om jeg kan. Der ligger ting, der vil skrives, men kan jeg?”
I 1998 ved Poul Hoffmanns 70-års fødselsdag udgav Lohses Forlag bogen ”Sandheden tro i kærlighed – Festskrift til Poul Hoffmann”.
I den kan man blandt meget andet finde en bibliografi, der var up to date udarbejdet af Ove Klausen. De sidste 10 år har Poul Hoffmann ikke udgivet så meget – og næsten ”kun” faglitteratur, idet der er kommet én roman og 4 fagbøger. Dertil kommer 2 genudgivelser af romaner, idet Randkløve Bogeri i 2007 genudgav romanen ”Den duft af Zion” og Lohses Forlag i 2003 genudgav romanen ”Kongens mand”, denne gang med undertitlen ”Joab 1” om kong Davids hærfører Joab, Serujas søn. Samme år kom romanen ”Som et segl på dit hjerte” med undertitlen ”Joab ” i et samarbejde mellem Lohses Forlag og Logos-Media. Det virker som en forsinket, men kærkommen fortsættelse.
Derudover har 10-året i 1999 budt på hæftet og essayet ”David og Melkisedek”, i 1998 på ”Åndernes kamp” og i 2002 på et lille, men væsentlig hæfte ”Fortælling og realitet – Bibelen som litteratur”, hvor der gøres op med ”den meget alvorlige afsporing i hele arbejdet med Bibelen som litteratur, der er sket ved det postmodernistiske ”fortællings”-syndrom i almindelighed og dets udmøntning i ”fortællingsteologien” i særdeleshed”.
I 2006 kom essayet ”Sfinxens smil” omkring Babelstårnet, Kheopspyramiden og Pagtens Ark, og i 2007 fulgte en ny udgave af essayet ”Juleevangeliet – digt eller åbenbaring”, og her i 2008 fik vi så den tidligere omtalte ”Nardusmysteriet – den virkelige Maria Magdalene”.

Et stort forfatterskab er det blevet til. Mange bøger er oversat til flere sprog. Det gælder især Moses-trilogien, som bl.a. optræder i en spansk serie, der tæller verdens absolut bedste forfattere – heriblandt Poul Hoffmann. Synd at ”parnasset” i Danmark aldrig fik øjnene op for en af Danmarks absolut bedste forfattere. Jeg kan på det varmeste anbefale alle læsere af Udfordringen at gå i gang med dette enestående forfatterskab. Begynd gerne med Moses-trilogien.