Augustin om ånd eller religiøsitet
En klassiker af en af de største kirkefædre er endelig blevet oversat til dansk.Augustin er en af de mest kendte af de første kirkefædre.
Han levede fra 354-430 i Karthago i Nordafrika på et tidspunkt, hvor kristendommen var blevet statsreligion i det romerske rige, men hvor teologer og filosoffer ofte blandede græske idéer med kristendommen, så troen løb af sporet.
Aurelius Augustin blev født i det nuværende Tunesien. Hans mor var kristen, men Augustin afviste troen. Han uddannede sig i den store havneby Kar-thago og rejste til Rom, hvor han blev professor i retorik og begyndte en lovende karriere i Milano.
Ligesom andre opblæste filosoffer var han i opposition til statskristendommen. Han flirtede bl.a. med den sekteriske retning manikæismen. Den opstod som et opgør med de præster og biskopper, som havde forrådt deres medtroende under forfølgelserne.
I det forståelige opgør med forræderne inden for kirken opstod den tanke, at disse præsters og biskoppers kirkelige handlinger ikke kunne have gyldighed. Men den officielle kirke argumenterede med, at det var Gud, der handlede gennem sakramenterne.
Augustin var dybt inde i skepticismen, som stillede spørgsmål ved de fleste af kristendommens sandheder, da han blev omvendt i 385 i Milano.
Han vidste i sit hjerte, at det var rigtigt at følge Jesus, men han kunne eller ville ikke. Da han til sidst kastede sig grædende under et træ, hørte han et barn synge: Tag og læs, tag og læs.
Augustin rejste sig og læste Paulus brev til romerne 13,13-14, som lå opslået på et bord:
Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær.
Denne oplevelse som 32-årig blev afgørende, og han brugte nu resten af sit liv til at forsvare og forklare troen. Han rejste tilbage til Afrika og blev i 396 biskop i Hippo.
Mange mener, at hans værker formede den vestlige kristne civilisation, vi stadig lever i.
Luther satte stor pris på Augustin og anbefalede, at man læste Om Ånden og Bogstaven.
Dette værk har den pensionerede dr. theol. h.c. Helge Haystrup nu oversat, og Credo Forlag har som det første udgivet det på dansk.
Titlen henviser til 2. Korinterbrev, hvor Paulus i kap. 3 vers 6 skriver de kendte ord: for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
Augustin blev udfordret til at skrive den lille bog, fordi en kendt forfatter i Rom, Pelagius, bl.a. argumenterede for, at man kunne blive frelst ved at gøre det gode. Da romerne flygtede pga. vestgothernes angreb på Rom, kom pelagiasmen også til Karthago.
I bogen forklarer han, at loven på en måde slår os ihjel.
Hvis vi prøver på at gøre det rigtige (loven), så bliver det til dræbende religion. De gode gerninger bliver en tung pligt. Men når vi i tro tager imod Guds frelse som en gave, så får vi Helligånden i os. Vi får lyst til at gøre det rigtige. Ikke for at blive frelst eller for at få point. Men Helligånden virker i os, at vi vil det rigtige.
Det er det helt centrale budskab i kristendommen. Gang på gang er det blevet glemt til fordel for dræbende religiøsitet. Men heldigvis er det igen blevet opdaget i nye vækkelser, reformationer og fornyelser.
Kan Augustins 1600 år gamle værk så gøre dette klart for os i dag? Skriftet henvender sig nok mest til teologiske fagfolk. For selv om det lille skrift nu ikke længere er på latin, så er det heller ikke på nutidsdansk. Sætningerne er lange, sammensatte og komplicerede. Sproget er indforstået. Så de fleste vil nok få mere ud af at læse Paulus evigtaktuelle forklaringer i 2. Korinterbrev.
Aurelius Augustin:
Om Ånden og Bogstaven
83 sider 119,95 kr.
Credo
