Blå Kors vil forske i alkohol

Blå Kors Danmark åbner nu en forskningsenhed, der – ud over at forske i behandling – skal dokumentere effekten af Blå Kors’ arbejde.Enheden skal også indføre nye metoder i forebyggelse og behandling af personer, der er afhængige af rusmidler.
Den nye forskningsenhed finansieres af Velfærdsministeriet og løber over 4 år. Den vil få hjemsted på Fyn og have kontor i Syddanske Forskerparker i Odense. Afdelingen ledes af kvalitetschef Sven Madsen.
Blå Kors holdt landsmøde på Diakonhøjskolen i Århus lørdag 14. juni og kunne oplyse, at en hvervekampagne har givet den kristne forening godt 300 nye medlemmer.
/sl