Sygdom gør os mere troende
Kirken er ikke længere danskernes religiøse hus. Det er hospitalet, mener en ekspert.Når vi bliver alvorligt syge, er vi tilbøjelige til at finde trøst i troen, uanset om vi opfatter os selv som religiøse til daglig, viser en undersøgelse fra Rigshospitalet.
Spørgsmålene, som patienterne har besvaret, blev i 1999 stillet til en række raske danskere, og resultaterne viser nu, at hvor 41 procent af de raske tror på et liv efter døden, så gælder det 48 procent af patienterne. Og hvor 48 procent af de raske i 1999 af og til bad en bøn, så gælder det hele 62 procent af patienterne i dag.
Dr. theol. Niels Christian Hvidt fra Syddansk Universitet har i en årrække forsket i sammenhængen mellem tro og helbred og siger:
– For de fleste danskere er troen meget privat, men denne hemmelige religiøsitet kommer til at fylde meget mere, når vi bliver syge eller får en krise. Noget tyder på, at hospitalerne har overtaget rollen som danskernes religiøse hus i stedet for kirken. Det er der, vi tænker over liv og død og de store spørgsmål.
Både danske og udenlandske undersøgelser har vist, at troen er en vigtig ressource for en syg. Men ikke enhver tro gavner helbredelsen.
– Hvis patienterne tror, at Gud lider sammen med dem, eller at Gud handler under sygdomsforløbet, så vil det have en positiv indvirkning på helbredelsesprocessen og bidrage til samarbejdet med lægerne, forklarer Niels Christian Hvidt.
– Anderledes er det, hvis patienten tror, at sygdommen er Guds straf. En amerikansk undersøgelse viser, at risikoen for at få en depression er 40 procent højere for en kræftpatient, der tror, at sygdommen er Guds straf, end for kræftpatienter i almindelighed.
