Vi fik udbytte af Willow Creek i den lokale kirke
Præster og ledere fortæller om, hvad Willow Creek konferencen har betydet for dem.
På Willow Creek-konferencen i 2006 oplevede jeg, at Gud talte til mig, da vi så dvd´en med Bono fra U2.
På det tidspunkt var jeg 28 år, havde været ansat som assisterende præst i et halvt år og havde efter sommerferien været den eneste præst, da vores daværende præst var blevet syg.
Vi har tidligere været involveret i mission, men efter vores missionsprojekt gik i opløsning for 4-5 år siden, har vi ikke brugt megen tid eller mange ressourcer på mission. Og når man er travlt optaget med arbejdet i den lokale kirke, så kan mission let glide helt ud af tankerne.
Allerede mens vi så dvd-en, var jeg klar over, at dette var til os. Og jeg var også klar over, at det ikke var de andre i ledergruppen, men mig selv, der var nødt til at gøre noget.
Nu er jeg ikke en person, som på nogen måde nyder at rejse. Jeg bryder mig bestemt ikke om at være væk fra min kone og mine børn, så det var ikke lysten, der var drivkraft. Men Gud havde talt, så jeg måtte hellere adlyde, og lidt over et år efter var jeg i Sydafrika for at besøge nogle missionærer, som jeg kendte lidt til. De havde fået forældreløse børn – som følge af AIDS-epidemien – på hjertet. Vi har adopteret dette arbejde i menigheden og har nu mission på budgettet igen.
Det er dog ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at menigheden her i Holbæk nu har fået hjerte for mission. En del har fået sponsorbørn og sikrer derved nogle af de svagest stillede i Sydafrika en mulighed for en lysere fremtid. Mange har været på gaden for at gøre Holbæk by opmærksom på vores globale ansvar for de svageste i vores verden. Vores åbne arrangementer såsom julemarkeder, sommermarkeder osv. har alle fået fokus på mission, og overskuddet går til Sydafrika. Alt i alt kan vi sige, at vi er blevet velsignede med at kunne give til vores verdens mindste.
Vi har også brugt inspirationen fra Willow Creek 2007 til vores visionsarbejde. Vi begyndte umiddelbart efter konferencen at gå ind i en proces omkring vores vision, som vi endeligt fremlægger for kirken i september 2008.
Vi har brugt Bill Hybels undervisning og har brugt lang tid på at sikre medejerskabet i visionen i vores menighed. Vi har formet visionen i fællesskab i kirken, og derved har vi allerede i løbet af processen oplevet, at visionen begyndte at trænge ind under huden på mange i vores menighed. Vi lagde ud med at søge Gud, kigge på den tidligere vision, gennemlæse profetiske ord til vores menighed i lederteamet og nedskrive vores tanker. Herfra har visionen udformet sig ved, at vi inviterede forskellige grupper i menigheden ind i processen, først vores ægtefæller, så vores nøgleledere, dernæst alle med ledende ansvar, og til sidst indbød vi hele menigheden. Ind imellem disse samlinger samlede vi i lederteamet op og formede formuleringer på både vores værdier og vores vision. Under de sidste to samlinger, vi havde med folk fra menigheden, spurgte vi bl.a., hvad som mangler i vores vision. Og mange svarede: at komme i gang. Ved at bruge god tid på visionsprocessen har vi fået menigheden med, og langt de fleste tænker allerede vores endnu ikke præsenterede vision ind i deres arbejdsgren og i deres tanker for fremtiden. Dermed har vi allerede nu en klar fornemmelse af, at vores vision har givet menigheden en fælles retning.
Ud over dette har vi brugt dvderne på vores stabsmøder, som er en samling for vores 30-35 ledere, og har fået god respons på dette.
Dette var kort om, hvad Willow Creek har betydet for Holbæk Frikirke.
mine lederevner
Willow Creek-konferencerne har haft en væsentlig indvirkning på udviklingen af mit lederskab.
Jeg var med på den første konference, da jeg var 22 år og var klar til at ændre mange ting radikalt, selvom jeg vidste, at det nok ikke var en langsigtet løsning at lave fundamentale ændringer fra den ene uge til den anden.
Men konferencen: Kirke for kirkefremmede og understregningen af Guds nød for mennesker satte dybe spor i mig og gav mig tro for, at MIN lokale kirke nytter, forandring er mulig, og Gud har noget på hjerte for den enkelte. Og at vi derfor skal vi lave kirke for mere end os selv. (Jeg var ikke med på konference nummer to.)
Uden at overdrive må jeg sige, at lederkonferencerne efterfølgende har været de væsentligste enkeltbegivenheder, der har udrustet mig med mod, viden og inspiration til at tage ansvar, sætte mål og arbejde videre med kirke og ledelse i dagligdagen også når udfordringerne så uoverskuelige ud.
Udrustningen udspringer både af undervisningen og fællesskabet med andre på konferencen. Det har været betydningsfuldt at føle sig mødt og forstået i frustrationer over udfordringerne i det kirkelige arbejde. Ligeledes er Willow Creek propfyldt med støtte og udfordring uanset om jeg har været enig i de fremførte synspunkter.
Det har været en udfordring at få toneangivende ledere med fra kirken, men med årene har de alligevel hørt tilstrækkeligt og set nogle udvalgte sessions fra dvderne og taget noget af budskabet til sig. På den måde skabes der langsomt sprog for ledelse og åbenhed for nye måder at italesætte og møde virkeligheden omkring os.
Jeg tager på Willow Creek for at få fodret mit drive.
Majbritt Kristensen,
Christianskirken i Århus
på kirkens situation
Jeg var på den første konference i 2002, og det var der, jeg fik sat ord på, hvordan det står til med os som kirke i Danmark.
Talen var tydelig og enkel, og det gik rigtigt op for mig, hvad vi står for, og at kirken virkelig er verdens håb.
Jeg har fået mod til at være tydelig overfor mine kollegaer og mit netværk omkring det, Willow Creek har lært mig gennem årene.
Så har jeg en drøm om, at de, der har fået gaver til at lede – virkelig gør det!
Peter Sode Jensen,
Klemensker Kirke
Bornholm