Misforståelser når de er bedst

Jeg bliver til tider beskyldt for at høre dårligt, men lægen siger, jeg hører fint. Hvis jeg altså hørte rigtigt.

Jeg kan nemlig leve i en drømmeverden af små dansende rensdyr – og stadig se ud, som om jeg lytter. Jeg kan få én sætning til at lyde som noget fuldstændig andet – f.eks.: ”Og så gik jeg rundt om hjørnet, og bilen var væk!” kan inde i mit overdistræte hoved lyde som: ”Min kattekilling har diarré, vil du tage med til dyrlægen?”. Inden længe har jeg grebet bilnøglerne og har katten under armen.

I årevis troede jeg f.eks. også, at cashew-nødder hed atju-nødder, hvilket måske skyldtes, at de kunne få en til at nyse.

Jeg hørte engang en sand historie om den ultimative misforståelse. En frelserpige stod og samlede penge ind til Frelsens Hærs julehjælp udenfor en Frellsen-slikbutik. En ældre dame kom hen og sagde: ”Fordi I laver så god chokolade, vil jeg gerne give et bidrag…!”. Og så klikkede der en 20’er ned i bøssen.

Desuden hørte jeg en anden sand historie om et søndagsskolebarn, der anklagede Bibelen for at have stavefejl: ”Der står her, at Jesus helbredte en lam. Det er forkert! Det hedder da ét lam!”.

Så var der også den sande historie fra en københavnsk kiosk, hvor en kvinde købte et par ting og ville betale. Ekspedienten var venlig, snaksalig og havde desuden en stærk udenlandsk accent. På et tidspunkt sagde han smilende: ”Bubulub?”. Kvinden undrede sig lidt over dette nye ord i denne hyggelige samtale og svarede efter en lang pause: ”…Bibilib?”.
Ekspedientens ansigt stivnede og råbte: ”Kal’ då mig idjåt? Jeg kal’ dig racist!”. Den chokerede kvinde forstod først ikke hvad problemet var, men pludselig faldt fem-øren, og hun råbte: ”Aha! Du spørger, om jeg vil have det ’På beløbet’!”.
Men skaden var sket: ”Ut af min butik! Ikk’ komm’ igen, fru!”. Hun kom dog igen næste dag, og de blev venner igen.

Som jeg ser det, er misforståelser en af Guds gaver til os. De giver os en følelse af ydmyghed – og lidt at smile af.