Pas godt på dit sprog
Ord bliver til handling og sprog smitter. Derfor har familie, skole og medier ansvar for at sætte en grænse for unges grove og vulgære sprog. Det blev konklusionen på en sprogkonference med titlen Fuck you, din ! fredag.Godt tema, gode indlægsholdere og god pris. Det fik 130 skole-, kirke- og mediefolk fra hele Danmark til at afsætte tid og penge for at deltage i en sprogkonference på Christiansborg arrangeret af KLF, Kirke & Medier.
I Fællessalen hvor Stauning i 1940 bekendtgjorde at tyskerne var gået over den danske grænse, handlede det fredag den 24. oktober 2008 om andre grænser, der dagligt overskrides i sproget.
– Vi vil værne om det danske sprog, indledte videnskabsminister Helge Sander. Sms-sproget er den største trussel. Jeg er imponeret over, at unge kan smse med mobilen i lommen. Men knap så imponeret, når jeg læser de ord, de bruger, og den måde, de staver dem på.
Videnskabsministeren kommenterede sprogkonferencens provokerende titel: Fuck you, din
!
– Som konferencens titel antyder, bruger de unge mange skældsord og bander på en ikke alt for elegant måde. Men er der et sted, hvor sproget er stærkt grænseoverskridende, så er det på DR og TV2. Derfor er det dejligt at I tager temaet op!, sluttede han.
Og det har netop været en af KLF, Kirke & Mediers mærkesager at holde gang i en debat om elektroniske mediers sprogbrug, siden lytter- og seerorganisationen startede tilbage i 1926.
– Ord skaber hvad det nævner. Sproget er en aktiv medspiller i det sociale rum. Og der har bredt sig en tendens i de senere år, at al sproglig udfoldelse egner sig i det offentlige rum, sagde landsformand Lars Peter Melchiorsen.
Han understregede, at det ikke var for at brokke sig som sure gamle mænd, organisationen havde stablet konferencen på benene, men for at fagfolk, medier og interesserede kunne dele erfaringer om unges sprog.
Et af hovednavnene på sprogkonferencen var professor Jørn Lund, direktør i Det Danske Sprog og Litteraturselskab:
Det er der mindst fire årsager til grovere sprog:
– Der er andre mediemønstre og et større medieforbrug i dag. De voksne rollemodeller taler hårdere til hinanden. Børn er ikke så ofte samen med voksne. Og de er ikke så autoritetstro som tidligere.
– Der er mange hjem, hvor man ikke fører egentlige samtaler. Kører man i bil, tænder man straks for radioen. Til gengæld råber man ad hinanden i stedet for at løse konflikterne gennem samtale.
– Der er inflation i sproget, så ederne bliver stuerene. Unge bruger flest sex- og afføringsbandeord. Ældre bruger flest religiøse og omskrevne bandeord.
– Hvad skal man gøre? Man skal selv og i sit hjem opbygge en ordentlig sprogkultur. Man bør lave nogle sproglige spilleregler. Og så skal man skride ind, når man hører groft sprog.
Dagens måske vigtigste indlæg kom fra dem, det handler om, de unge. Anette Lilleøre går i 1G og sagde bl.a.:
– Vores sprog er sådan, fordi vi ikke kan finde ud af det lige nu. Samtidig er vi omgivet af medier på alle sider. Den amerikanske kultur påvirker os helt vildt med ord som fuck, nice, cool osv. Vi bliver kaldt generation fucked up.
Sådan snakker unge, og medierne følger med. Når vi ser fjernsyn, siger vi: Nå, det er sådan det er. Så tror vi, det er det rigtige. Men hvem siger, det skal være sådan? Det er jo ikke alle unge, der har et groft sprog.
– Vi unge er hurtige til at give skylden på jer forældre. Men vi har også selv et ansvar og vejer ordene for at prøve grænser af. Det gør medierne også. Så prøver vi de ord, vi hører i medierne og så har vi den onde cirkel.
Programmer som Hjerteflimmer og Yallahrup Færgeby blev kritiseret på konferencen:
– DR vil formidle de unges verden, men de skal vel også fungere som en stor rollemodel sagde Heidi Ringheim, formand for foreningen Pornofrit Miljø. – Det kan godt være at DR føler man skal bruge et groft sprogbrug for ramme de unge og store børn. Der er især et meget seksualiseret sprog. Det er grænseoverskridende og hører ikke hjemme i et medie som DR.
Og skolelærer Camilla Elleby kritiserede den satiriske julekalender Yallahrup Færgeby:
– Konflikterne i mit klasseværelse eskalerede efter jeres ordbrug i Yallahrup Færgeby. I siger den er en julekalender for voksne. Men dels handler den om to teenagedrenge og ligner børnekalenderen Jullerup Færgeby. Det sprog afspejler ikke virkeligheden, men kun en lillebitte del af virkeligheden.
Hvad gør medierne så ved sproget? Programdirektør ved DR Mette Bock fik ordet:
– Der er 1800 medarbejdere, der producerer programmer på DR. Jeg kigger dem ikke over skulderen, men vi har netop vedtaget en handlingsplan, som går ud på at ansætte en sprogdirektør: Martin Christensen. Han skal bl.a. stå for sprogtræning af medarbejderne. Vi er ved at udarbejde en ny sprogpolitik, som bliver færdig i år – ikke detaljeret, hvad der er tilladt og forbudt. Men den sætter rammer for det, vi skal være bevidste om: Mål og værdier, forståelighed, grammatisk korrekthed og ikke mindst fokus på dialekterne. Vi vil oprette et korps af sprogambassadører i redaktionerne, og et sprogtjek skal være et naturligt led i den daglige efterkritik. Vi laver et sprogsite et forum på internettet med relevante artikler og debat om sproget i DR. Og hvor DRs medarbejde kan debattere og invitere andre med!
Konferencen blev ledet af cand.pæd. og psych John Aasted Halse som konkluderede:
– Et voldsomt sprog breder sig social smitte så det fører til voldsom og grænseoverskridende adfærd. Det kan være, man ikke bliver stødt, men man bliver lidt snavset af det. Og det er i hvert fald ikke positivt.
– Vi kan aldrig som voksne fritage os selv for ansvaret at trykke på knappen. – Det er der brug for enighed om: Hvad er ordentligt sprog i 2008, hvad er god omgangstone, hvilket sprog vil vi ikke have.
