…Brød, der giver uendeligt liv!

Johannesevangeliet på slang dansk – del 15De jødiske ledere blev gnavne. De kunne ikke snuppe, at Jesus ligefrem sagde, at han var ”brød fra Himlen”.

Tegning af Benjamin Runge

De blev ved med at spørge hinanden: ”Hallo, det er jo bare Jesus, Josefs søn. Vi KENDER hans far og mor! Hvordan kan han PÅSTÅ, at han er kommet ned fra Himlen?! Vrøvl!”
Men Jesus svarede:
– La’ vær’ at stå der og hviske-tiske bag om ryggen på mig. Ingen kan komme til mig, medmindre far, som har sendt mig, drager ham… Medmindre Gud gør, at den person VIL komme til mig. Og på den sidste dag vil jeg vække dem fra de døde!
Han fortsatte:
– Der står skrevet i profeternes bøger,
(i Det Gamle Testamente, som jøderne kendte ud og ind)
at ”de vil alle blive undervist af Gud”. Alle som har lyttet til og LÆRT af far vil komme til mig.
Med det mener jeg ikke, at nogen nogensinde har SET far. Nej, det er kun mig. Jeg er kommet fra Gud. JEG har set far.
– Hør efter! Den, som tror på mig, har allerede fået det evige liv.
Jeg er det brød, der gi’r liv.
Jeres forfædre fik ikke evigt liv af at spise det brød, der kom ned fra Himlen, mens de gik rundt i ørkenen. Men det brød, jeg snakker om, er kommet ned fra Himlen, for at ALLE kan få mulighed for at spise det. Og gør de det … så skal de ikke dø.
– ALTSÅ: JEG er det brød fra Himlen, der gi’r liv. Og alle, der spiser af det brød, skal leve UENDELIGT!
– Hvad er det ”brød”? Det er min krop. Som jeg vil gi’ til mennesker, så de kan få det evige liv.

Dét fik de jødiske ledere helt op at koge:
– Hva’ #€%&#!! mener han?!! Hvordan kan han give os sin KROP at spise?
Jesus forklarede (uden at lyde mindre provokerende):
– Hvis ikke I spiser min krop og drikker mit blod, har I ikke evigt liv i jer! Kun dem, der spiser min krop og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil vække dem fra de døde på den sidste dag. Min krop er den SANDE mad. Mit blod er den SANDE drik. Og dem, der spiser min krop og drikker mit blod, vil FOR ALTID være en del af mig, og jeg vil være en del af dem!
– Ligesom JEG lever i kraft af Gud, som har sendt mig! Ligesådan skal dem, der spiser mig, leve i kraft af mig.
– Jeres forfædre spiste manna, som kom ned fra himlen. Men det gav dem ikke evigt liv. Sådan er det ikke med dem, der spiser af det brød, der NU er kommet ned fra Himlen. Nej! DE skal leve uendeligt!

…Alt de her sagde Jesus, mens han underviste i en lokal jødisk ”kirkebygning” kaldet synagogen.

Og al den snak om ”brød”, ”blod” og at ”spise Jesus’ krop” var for meget for de fleste. De fattede måske ikke, at Jesus snakkede i overført betydning…? I hvert fald blev de sure og forvirrede. Og det kan du læse om i næste uge.

FORTSÆTTES…