Kunstneren Karl Heilesen fylder 90 år lillejuleaften
Den kristne kunstner Karl Heilesen, Tølløse, der fylder 90 år den 23. december, er stadig aktiv.
Det er spændende at gå på opdagelse i Karl Heilesens atelier. Der er atmosfære, der er fængslende kunst, og den 90-årige Karl Heilesen maler stadig.
Karl Heilesen er uddannet på Kunstakademiet i København og ved Saint Gobains eksperimentalværksted i Frankrig, hvor han lærte at arbejde med glasmosaik – og det er han god til. Han er medlem af Grafisk Kunstnersammenslutning og Akademirådets Kunstnerforbund. Man finder hans kunst på danske og udenlandske museer hans kobberstik er på Statens Museum for Kunst, og andre værker møder man på kunstmuseerne i Stockholm, Kiev og Harrisburgh i USA.
Derudover finder man hans kunst i og uden på kirker i Danmark og i udlandet hos forskellige kirkesamfund, dog mest i Baptistkirkerne. Han har i mange år boet i baptisternes højborg, Tølløse, hvor han har virket på Efterskolen og Højskolen. Inden da var han efter at have taget faglæreruddannelse i formning og sløjd – i 19 år formningslærer på Bispebjerg Skole, der var øvelsesskole for Statens Tegnelærerkursus.
Det er Karl Heilesen, der har designet Baptistkirkens logo Det splittede kors. Kunstnerisk spænder han fra udsmykning over glasmosaik og oliemaleri til grafik.
Han er blevet tilkendt radioens P1 Emil Holm-kulturpris og Tølløse Kommunes kulturpris i år 2000.
Men det hele startede allerede i skolen, hvor han vandt den ene tegnekonkurrence efter den anden også den store amtskonkurrence – og så mødte jeg Larsen Stevns og så hans udstilling i Aalborg i begyndelsen af 30´erne. Han blev mit store forbillede. Jeg har lige siden været meget fascineret af hans himmellys, der udtrykker Guds kærlighed, siger Heilesen til Udfordringen.
Vil man have forholdsvis let adgang til Karl Heilesens rigdomme af kunstværker, skal man få fat i bogen Vorherres yndling Karl Heilesens liv og kunst, som udkom på Føltveds Forlag i forbindelse med hans 80-års fødselsdag i 1998. Føltveds Forlag eksisterer ikke mere, men det kan godt være, at man kan finde købe bogen i nogle baptistsammenhænge. Desuden findes den på flere biblioteker. Det er en flot kunstbog og biografi.
Når man bladrer i bogen, vil man uvægerligt stoppe op ved mangen et kunstværk og føle glæde. Man kan ikke undgå at fascineres af Heilesens kunst, hvor tre motiver går igen: Løgmotivet, Korsmotivet og Solmotivet. Han bruger de tre motiver på en meget spændende måde. Løgmotivet finder man i flere af hans glasmosaikker, bl.a. i Opstandelsen i Lyngby Baptistkirke og i Vrå-ruden i Vrå Baptistkirke, men også i Skole-løget et facadelogo i sortlakeret jern på Baptisternes Skoler i Tølløse. Løgmotivet finder man også på et bemalet trærelief, Spirende liv, i Ugerløse folkekirke.
Korsmotivet finder man i glasmosaikken Det splintrede kors i Hjørring Baptistkirke, men også i en række logoer til Baptistsamfundet. Det splintrede kors findes også på en dåbskappe udformet for baptistpræsten Poul Asger Beck. På brystet er en sol og en due, svævende over dåbsvandet, samt det oldkirkelige symbol Iktys fisken. På rygfladen er Det splintrede kors i gyldne farver med den røde kærlighedsrose i korsets midte. Meget smukt.
Solmotivet går også igen i megen af Heilesens kunst. Man ser det ofte på jernreliefudsmykninger, men det findes også på en stor flot gravsten, et granitmonument, på Tølløse Kirkegård, hvor Heilesen fik til opgave at lave et monument til området de ukendtes grav. Her har han på den store granitsten lavet en smuk sol og dens stråler i bladguld samt et menneske i jern, der strækker hænderne op mod solen, mod lyset, mod livet. På teksten nedenunder står der: Kendt af Gud.
Når vi nu er ved omtalen af enkelte kunstværker, kommer man ikke uden om hans 2 meget smukke glasmosaikker i Kaduma Universitetskirke i Nigeria. På det ene ser man bønnen stige som en røgsøjle mod Gud, ser, hvordan bønnen og Gud mødes. Det andet har motivet dåben med vand og ånd.
Mange kunstkritikere roser især Heilesen for hans grafiske arbejder, og han har flere gang fået at vide, at han burde opgive sin lærergerning og koncentrere sig om kunsten, ikke mindst grafikken. Men Heilesen vil ikke sættes i bås. Han er et meget facetteret menneske og vil have lov til at leve sig selv ud.
Det vil føre for vidt i denne artikel at gennemgå eller blot berøre de mange andre sider af Karl Heilesens kunst. Lad dette blot være en appetitvækker.
Når man spørger Heilesen om, hvor inspirationen til hans kunst kommer fra, tøver han ikke med at sige: Fra Gud, alle tings skaber. Det er fantastisk, at mennesket ene af alle levende væsener og i fysisk forstand et pattedyr har fået skænket den skabende evne, hvad enten det drejer sig om kunst, teknik eller filosofi, sådan at det kan opleve lidt af den guddommelige skaberglæde. Den glæde og kunnen har Gud i sin kærlighed givet mennesket som tegn på, at vi er skabt i hans billede.
I dag, hvor Karl Heilesen er 90 år, maler han stadig. Det er en indre nødvendighed, siger han. Jeg kan lagre en idé i en tid, men så skal den ud. Da Udfordringen besøgte Karl Heilesen i hjemmet i Tølløse inden 90-års dagen, arbejdede han på et nyt værk til Baptistkirken i Ringsted med et korsmotiv i forskelligt farvet træ.
Karl Heilesen har været og er meget alsidig og har udover kunsten beskæftiget sig meget med musik og spejderarbejde. Det var uden tvivl musikkens skyld, at jeg blev baptist, forklarer han. Da han var 10 år, blev han på bedstefarens foranledning, medlem af baptistmenighedens hornorkester. Senere blev han leder af orkesteret.
Takket være hornorkesteret blev Karl Heilesens interesse for den klassiske musik vakt lige fra Johan Sebastian Bach til Carl Nielsen. Når jeg arbejder i mit atelier, er der altid noget super-langhåret musik i højtalerne helst et af Bachs store korværker, siger han.
Spejderlivet greb også Karl Heilesen. Den frie natur gav ham masser af muligheder for at beskæftige sig med sin store interesse for maleriet.
Karl Heilesen er i det hele taget et meget musisk menneske. Man skal ikke have talt længe med ham, før man bliver klar over, at han er meget belæst, er hjemme i litteraturens verden. Taler med om Dostojevski, Kierkegaard, Johannes V. Jensen, Henrik Pontoppidan, Charles Dickens med flere. Lige nu er han igen i gang med Sørens Kierkegaard.
I løbet af samtalen oplever man også hans store fascination af klassisk musik. Han er hjemme i Bach, Brahms, Mozart, Beethoven Carl Nielsen med flere. Han kender mange af deres værker. De har fulgt ham fra hans tidlige ungdom. Flere af hans studiekammerater på Kunstakademiet kom fra musikfamilier og de fik stillet et klaver op på akademiet og ofte blev der spillet klassisk musik. Det har Karl Heilesen taget med sig senere i livet og den klassiske musik er ofte med i atelieret og han nyder det i fulde drag.
Heilesen taler meget om sin Karen og siger: Gud har virkelig sammenføjet os. Derfor er det også svært for ham, at hun ikke længere kan bo i hjemmet. I juli måtte hun flytte på plejehjem. En fremskreden demens og en hjerneblødning gjorde flytningen nødvendig. Men Karl besøger hende hver dag. Hun har gjort så meget for mig gennem et langt og lykkeligt ægteskab. Derfor vil jeg også besøge hende mest muligt.
(Nogen tid efter interviewet blev lavet, modtog BNJ en meddelelse om, at Karen døde den 3. december)
Langfredag næste år har de krondiamantbryllup og kan se tilbage på et langt og godt liv sammen. Karen har støttet mig i mit kunstnerarbejde, hun har været dagplejemor i mange år og nogle af dagplejebørnene besøger dem stadig. Og så har hun hjulpet mig meget med mit temperament, siger Heilesen med et glimt i øjet.
I 2005 blev familien ramt hårdt, men Gud var med dem. Det Karl Heilesen skrevet om i et læserbrev i Udfordringen. Her skriver de bl.a.:
Vort liv var uden alvorlig sygdom af nogen art indtil d. 12. maj 2005. Da faldt min hustru forover på fliserne i vores indkørsel. Det så ikke særligt alvorligt ud, så hun mente godt at kunne tage med på menighedens udflugt for seniorer.
Vi kom med udflugtsbussen, men undervejs opdagede en sygeplejerske, der var med på turen, at min hustru var bevidstløs. Med fuld udrykning bragte den tilkaldte ambulance og læge hende til nærmeste hospital, hvor det blev konstateret, at hun havde knust milten, at bugspytkirtelen var revet løs, leveren havde fået nogle rifter, og mavesækken havde fået en 10 cm. lang flænge, så dens indhold lå og skvulpede ude i bughulen, hvilket medførte en bughindebetændelse og senere en lungebetændelse.
Lægen på hospitalet kom ud og sagde, at jeg ikke skulle regne med, at min hustru overlevede, dels på grund af skadens alvorlige karakter, dels på grund af min hustrus høje alder 85 år. Mange langt yngre ville være bukket under.
Om natten lå jeg og bad til Gud og fik da et bekræftende, usædvanligt, bramfrit svar. Gud svarede mig nemlig højt og tydeligt: – Hold du bare bøtten. Jeg har kendt din nød og hørt dit råb længe før du selv fremsatte din bøn. Vær rolig, I er i mine hænder. Jeg slipper jer aldrig. Midt i min angst faldt jeg til ro og kunne kun takke Gud for hans store omsorg.
Min hustru måtte gennem 3 store operationer og 3½ måneders hospitalsophold. Men takket være dygtige læger, som jo er en Guds gave, og mange venners og vor menigheds forbøn, kom min hustru sig.
Karl Heilesen er stærkt optaget af livet og det er hverken døden eller angsten for livet, der har præget hans liv. Den åndelige død er værre end den fysiske. Hvis man er åndelig død, er man virkelig på spanden siger Karl Heilesen. Derimod mener han, at det evige liv begynder, mens vi lever her på jorden.
Jeg har følt Guds omsorg fra mine tidlige år til i dag. Forleden hørte jeg Guds stemme, der sagde: Jeg er hos dig. Og sådan har det været hele livet. Kristus har været min rejsekammerat
Kunsten har opretholdt mit åndelige liv. Hvis jeg ikke havde billederne, ville livet ikke være værd at leve, siger han og tilføjer: Jeg kunne sige det samme om mit Gudsforhold. Var jeg ikke kristen, hvad var livet så værd? Jeg vil altid takke Vorherre for det gode liv, han har givet mig.
