150 års jubilæum for den første metodistkirke i Danmark
Jørgen Thaarup fortæller om, hvordan John Wesleys store vækkelsesbevægelse også satte sig spor i Danmark.Metodistmenigheden i København blev stiftet for 150 år siden, den 11. januar 1859.
Efter få år påbegyndtes forberedelserne til at rejse kirkebygningen i Rigensgade, som stod færdig i 1866 og fik navnet Sct. Pouls Kirke, senere med navneskifte til Markuskirken og efter branden i 1914 til Jerusalemskirken, som kirken hedder i dag.
Metodistkirken blev i 1865 det første kirkesamfund, som efter religionsfrihedens indførelse i 1849 fik status af anerkendt trossamfund.
Stiftelsen af den første metodistmenighed i Danmark var et resultat af migrationen over Atlanten.
Udvandringen til Amerika medførte, at mange danskere kom i forbindelse med de amerikanske kirker. Især blev de danskere, som før udvandringen havde været med i De Gudelige Vækkelser optaget af den amerikanske vækkelseskristendom.
Metodistkirken var det største kirkesamfund i Amerika, og inden længe voksede danske metodistmenigheder frem med centrum i Chicago.
Ved århundredeskiftet var der 91 dansksprogede lokale kirker og 66 danske prædikanter i Amerika.
De danske metodister i Amerika udgjorde så stor en befolkningsgruppe, at der var dansk boghandel og forlag med udgivelse af tidsskrifter og bøger. Det var her Louis Pio, arbejderbevægelsens bannerfører, arbejdede efter udvisningen fra Danmark i 1875.
Sammen med de norske og svenske metodister i Chicago tog danske metodister initiativet til den akademiske undervisningsinstitution, som i dag hedder Garrett Theological Seminary og ligger nord for Chicago. Her blev metodistpræster til Skandinavisk sprogede metodistkirker uddannet frem til første verdenskrig.
Hjemvendte dansk-amerikanere bragte metodismen til Danmark. De første tegn på metodistisk indflydelse kom i 1855, hvor sognepræsten i Næstved, pastor A. Listov, udgav en bog om metodismen og dens kirkefædre John & Charles Wesley. Fra 1858 holdt den dansk-amerikanske metodistpræst Christian Willerup møder i St. Kongensgade, og det blev starten på en egentlig menighedsdannelse, som fandt sted i januar året efter.
Med Metodistkirken i København som modermenighed fulgte en række menighedsdannelser rundt omkring i Danmark.
Det var i byer med havne med international skibstrafik, at metodistkirkerne i Danmark skød frem. Efter København blev metodistkirker etableret i Svendborg og Vejle, dernæst i Århus, Frederikshavn, Løkken, Nexø, Ålborg, Odense, Randers og Rønne inden menigheder voksede frem inde i landet.
Migration og internationalisering ligger bag metodismens veje rundt i verden.
Metodistkirken har sine rødder i 1700-tallets England, hvor præsterne John og Charles Wesley stod i spidsen for en reform- og vækkelsesbevægelse, som primært foregik indenfor Den Anglikanske Kirkes rammer.
Udvandringen førte metodismen til Amerika, hvor den første etablering af en selvstændig kirke fandt sted i 1784.
I Amerika spredtes metodismen over hele kontinentet og til alle befolkningsgrupper. Spredning medførte, at den ene Metodistkirke blev et en række kirkesamfund, som alle havde rødder i den wesleyanske arv fra England.
I dag er metodismen et kirkesamfund, som findes i store dele af verden, først og fremmest i lande, hvor engelsk og amerikansk indflydelse har været størst. I alle europæiske lande udgør metodismen små minoritetskirker. Globalt tælles metodisterne over 80 millioner medlemmer.
I perioder har Metodistkirken i København haft nær kontakt til såvel det officielle Danmark som til USAs ambassade i Danmark.
Kong Christian IX viste stor interesse i opførelsen af kirken og besøgte flere gange byggepladsen i Rigensgade. Dansk generalkonsul i New York, Harald Døllner, var en af kirkens mange støtter. Da Metodistkirken blev indviet, var det USAs gesandt i Berlin, Mr. Wright, som foretog den egentlige indvielse. Og USAs konsul i Danmark, Mr. Cramer, svoger til præsident Ulysses Grant, var ordineret metodistpræst og gik aktivt ind i ledelsen af Metodistkirken i København. Adskillige politiske ledere fra det store udland har deltaget i gudstjenester i Metodistkirken i København, når de har gæstet Danmark, fordi de selv var metodister i de lande, de kom fra.
Metodistkirken i København har siden stiftelsen i 1859 været en kirke på forkant med udviklingen. Menigheden var hurtig til at tage arbejdsformer i brug, som ellers var ukendte i Danmark, så som arbejde i smågrupper og undervisningsgrupper. De første søndagsskoler i Danmark blev startet i og ud fra Københavns Metodistkirke. Diakonalt arbejde, f.eks. bespisning af hjemløse, tøjuddeling, vuggestuer, børnehaver, hjemmesygepleje og ungdomskollegium er alt sammen initiativer, som er udgået fra Metodistkirken i København. Centralmissionen, som er Metodistkirkens organisation for diakonalt og socialt arbejde, er et forgrenet arbejde med mange forskellige sociale institutioner og aktiviteter under sig.
I dag er København Metodistkirke kendt som Gospel Kirke. Et at Danmarks første og betydeligste gospel kor, Kefas, har i over 30 år hørt hjemme i København Metodistkirke, hvor også Copenhagen Gospel Festival har sit fødested. Desuden tre andre Gospelkor, Saints & Singers, The gospel Team og Revelation Gospel Choir.
København Metodistkirke ser sig selv som en voksende oase. Aktiviteterne i kirken er mangfoldige og omfatter virksomhed for børn, unge, voksne og ældre. Der er gudstjenester på dansk med kirkens kernemenighed. Der er engelske gudstjenester for den internationale menighed, som udgør et selvstændigt fællesskab i kirken. Og der er moderne gudstjenester med gospel musik og sang, der formår at tiltrække folk i stort tal, som ikke er hyppige kirkegængere.
Trods sine 150 år i Danmark har Københavns Metodistkirke bevaret evnen til stadig fornyelse af kirkens liv og undgået at lukke sig om sig selv og blive isoleret.
Jubilæet markeres med gudstjenester og reception søndag den 11. januar og med radiotransmission af gudstjenesten 18. januar.
Jørgen Thaarup er metodistpræst.
Han bor Strandvej 30 i
Metodistbyen Strandby
