Mirakuløst: Da kirken sejlede hjem
En sandfærdig beretning om hvordan en levende menighed ved et mirakel fik netop den byggegrund, de havde bedt om.I Swanquarter, North Carolina kan man endnu se en kirkebygning, som bogstaveligt talt bevægede sig fra sin gamle grund til en ny!
Man taler i Hyde County i det østligste USA stadig om kirken som moved by the Hand of God – blev flyttet af Guds hånd som et mirakel.
Metodistkirkerne opstod som følge af en stor vækkelse i England og USA med John Wesley som frontfigur.
De fik navnet metodister, fordi de lagde vægt på et metodisk kristenliv, hvor de fx mødtes i små grupper, studerede Biblen og bad sammen.
Som andre vækkelser mødte de stor modstand fra de etablerede kirker, men voksede ikke desto mindre. Deres kirker var ikke flotte som katolske eller anglikanske kirker, ofte bestod de kun af en simpel træbygning. Men til gengæld var de fyldt med liv.
I Swanquarter i det østligste Nord Carolina ud mod Atlanterhavet mødtes metodisterne i en robust lille kirkekonstruktion, som de havde funderet på teglsten, da den lå i et lavt og fugtigt område.
I 1874 besluttede medlemmerne imidlertid, at det nu var på tide at bygge en ny permanent kirke og forlade den midlertidige træbygning, som var blevet for lille.
En lokal byggekomité fandt en perfekt ny grund. Den lå midt i byens hjerte og på det højeste sted. Men ejeren, Sam Sadler, som var pensioneret retsbetjent fra Hyde County Superior Court, ville ikke sælge til disse metodister…
Der blev bedt mange bønner, men da methodisterne derefter fik en grund foræret, gik de i gang med at bygge en murstenskirke. Den lå ca. en kilometer derfra bag ved den nuværende retsbygning.
Så snart den beskedne nye bygning af rigtige mursten var nogenlunde klar, begyndte menigheden at mødes her.
De kaldte den Methodist Episcopal Church South. Navnet kunne tyde på, at man var blevet mere højkirkelige.
Men i september 1876 skete der en skæbnesvanger begivenhed. Det ved vi bl.a. fra en beediget skriftlig erklæring, som blev afgivet af øjenvidnet Mrs. Lelia Brinn i 1939.
Mrs. Brinn var født og opvokset i Swan Quarter og levede indtil 1950erne.
Også Mr. Gallop, som hun afgav erklæringen til, var en troværdig mand – tilsynsførende ved Hyde Countys skoler 1935-1941 og den første formand for Hyde Countys handelskammer.
Hun fortæller, at den 16. september 1876 – selve den aften, hvor den nye kirke blev indviet – brød en storm løs.
Regnen styrtede ned, og det blæste stadig kraftigt indtil næste morgen, den 17. september 1876. Vinden var så stærk, at vandet i Pamlico bugten gik over sine breder og oversvømmede byen.
Den lille methodistkirke rev sig løs fra grunden. Man forsøgte at forankre den med reb, men kirken flød videre ad Oyster Creek Road.
Kirken bumpede ind i George V. Credles købmandsbutik. (Nu hjørnet af Oyster Creek Road og U.S. 264 Business.) Men den standsede ikke! Nu drejede kirkebygningen skarpt til højre, mens mange mennesker så til, og fortsatte yderligere to husblokke, indtil den nåede hjørnet af Church Street, hvorefter den drejede til venstre og krydsede Carawan Canal. Den standsede nøjagtigt i midten af den grund, som retsbetjent Sam Sadler havde nægtet kirken!
Efter at have set det utrolige ske og fornemmet, at der nok var en højere magt bag, opsøgte Mr. Sadler straks på morgenen efter oversvømmelsen pastoren og tilbød menigheden grunden.
Flere år senere døbte man kirken Providence Metodist Church – Forsynets medodistkirke. (Forsynet er et synonym for Guds ledelse).
I 1912-1913 blev en ny kirke bygget, og den gamle ærværdige bygning blev solgt til en privatmand, som ville bruge den til lade…
Det faldt mange for brystet. Ganske vist ville den gamle kirkebygning aldrig kunne konkurrere med de nye store og flotte kirkebygninger. Men den burde dog bevares som et helligt minde og valfartssted, mente søstrene Mrs. Lucy Berry Langston and Mrs. Pearl Berry Smith.
Da de arvede deres forældre i 1940, købte søstrene den gamle kirke og gav den til en fond. Kirkebygningen er nu kendt som The Berry Memorial Building.
Bygningen er senere blevet renoveret nænsomt, og den er nu inddelt i et fælles lokale og et søndagsskolerum. Et moderne køkken og to toiletter er blevet tilføjet.
Den står på den samme hellige grund, som i sin tid blev indviet til den for næsten 130 år siden.
