Den bedste film i 2008
Når Bollywood møder britisk realisme Slumdog Millionaire blev årets helt store vinder ved Oscar-uddelingen. Filmen fik statuetter for bedste film, bedste instruktør, bedste musik og er blevet hyldet af kritikere verden over som bedste film i 2008.
(© 2008 Celador Films Ltd and Channel 4 Television Corporation All rights reserved.)
Filmen begynder med, at Jamal (britiske Dev Patel) er til forhør hos politiet i Mumbai. Jamal har meldt sig til Indiens svar på Hvem vil være millionær?, hvor han kun mangler ét svar, før han kan kalde sig millionær. At Jamal, en slumdog eller slumdvæler fra Mumbais fattigste kvarter, kan svare rigtigt på alle de spørgsmål, får politiet og værten (spillet af en arrogant og ydmygende Anil Kapoor) ved showet til at tro, at han derfor må have snydt. For at undgå mere tortur begynder Jamal at fortælle om sit liv, og i en filmisk genistreg viser flashback fra Jamals fortid, hvorfor han kan svare på hvert eneste spørgsmål. I centrum for hans historie står pigen Latika. Latika forsvandt, og det er hans brændende ønske om at finde hende igen, der har ført ham til dette punkt.
Slumdog Millionaire er genremæssigt en komedie, men som filmen folder sig ud, bliver den til meget mere. Med dens farverigdom skulle man næsten tro, at filmen var instrueret af en indisk instruktør, men Danny Boyle er født og opvokset i England. Boyle har skabt en karriere ved at lave film, der udfordrer den genre, hans film tilhører. Han er mest kendt for Trainspotting (drama om narkomiljøet i en engelsk industriby), 28 dage senere (drama-gyser) og Sunshine (science fiction) og synes derfor ikke at være oplagt til et britisk/indisk romantisk drama. Men det er måske filmens styrke – at han magter at fastholde publikums fokus på den egentlige, menneskelige fortælling. Bag Slumdog Millionaires musik og dans findes en grotesk og uhyggelig virkelighed, og fordi Boyle er en instruktør med afsæt i realistiske dramaer, er der derfor også nogle scener i denne film, der ikke er for børn og sarte sjæle. Filmens beskrivelser af de omgivelser, slum-børn må vokse op i, er barske, og i filmens første scener, hvor Jamal tortureres, kan selv den bedste få hjertekvaler. Men disse to ellers uforenelige elementer – skønheden og brutaliteten – finder sammen i Boyles hænder – til stor glæde for enhver, som ser denne film.
Filmen sætter spørgsmålstegn ved ideen om en fastlagt skæbne og ved den rig-fattig-mentalitet, som Jamal ligger under for. Mest af alt handler den dog om kærlighed, der i lyset af de mest umulige omstændigheder alligevel blomstrer. Jamal og Latikas historie er en tragedie, men som den er set gennem Jamal, er der stadig skønhed i den. For Jamal handler Hvem vil være millionær? ikke om at blive rig, men om at genfinde kærligheden.
Filmen handler også om Indiens tabte uskyld. Den verden, vi ser gennem Jamals øjne, er en verden, hvor uskyldighed – næsten – ikke kan betale sig, hvor slum og død er hverdagen, og håb om en bedre fremtid er en Hollywood-plakat. Men det er også en fejring af den farverighed og mangfoldighed, der kan findes under støvet og skidtet. Ultimativt er det Boyles kærlighedserklæring til Indien, til mennesker, som nægter at bukke under, nægter at bøje sig for omstændigheder, der synes frygtelige.
Nogle gange kan kritikere begejstres over en film, som almindelige mennesker ikke kan finde den samme glæde ved. Men Slumdog Millionaire er alt, hvad den er blevet hyldet for at være: Skøn og grusom, en eksplosion af farver og følelser, der følger med dig i lang tid efter, du har forladt biografen.
Slumdog Millionaire
120 min.
