Luthersk Mission vil missionere i Tyrkiet

TYRKIET – Luthers Mission har nedsat en projektgruppe, der skal konkretisere, hvordan et missionsarbejde i Tyrkiet kan påbegyndes.

Der anslås at være omkring 100.000 kristne blandt Tyrkiets 70 mio. indbyggere. Et antal Luthersk Mission håber at øge.

– Et skridt ud i det ukendte, kalder Luthersk Missions generalsekretær, Jens Ole Christensen orginationens beslutning om at drive mission i Tyrkiet.
– Der er ingen garantier for at det går godt. Men vi vil hellere leve med, at have forsøgt, end ikke at have forsøgt, tilføjer han i følge Luthersk Missions månedsblad, Tro & Mission.
Beslutningen om at bringe evangeliet til det muslimske land blev truffet på Luthersk Missions nyligt afholdte landsstyremøde. En beslutning, der inkluderer hele det såkaldte 10-40 vindue, hvor under en pct. er kristne.
Jens Ole Christensen forudser, at arbejdsformen bliver utraditionel og forudsætter en ny type missionærer.
– Det er nødvendigt, at at benytte såkaldte ”teltmagere”, forklarer generalsekretæren, der også ser perspektiver for et virke blandt herboende tyrkere.
levi