Møllehave om livet og døden
Pointerne falder som perler på en snor i Erik Bjeragers livsbekræftende samtalebog med Johannes Møllehave.- Livet er ikke det værste, man har, og det er døden heller ikke, siger Johannes Møllehave i sin præsentation af bogen Det ender godt.Og det bærer bogen præg af. Møllehave har tydeligt forsonet sig med sin egen død – han er både hudløs og humoristisk – og deler beredvilligt ud af anekdoter og erfaringsglimt fra sine mange år som præst i Greve, Virum, Vridsløselille og Bruxelles.
Det ender godt er en veloplagt samtalebog, skrevet af Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager. Titlen er et udsagn fra Møllehaves mormor, der med lyst og taknemmeligt sind altid forsikrede sin familie: Det ender godt.
Og det ender også godt efter døden i Møllehaves univers. For han tror på det evige liv i dag – til forskel fra dengang, det var populært at sætte spørgsmålstegn ved alt ufatteligt og overnaturligt:
– Hvis du havde hørt mig prædike i 1970erne, ville du have hørt mig sige, at livet, det er her og nu. Der er ikke andet, og evigheden er noget, vi oplever i dette liv. Men jo ældre, jeg bliver, jo mere forstår jeg, at der er noget, der venter
Jeg har fået en større erkendelse af, at der er et efterliv. Det er i dag en meget stærk del af min tro (s. 225).
Til Møllehaves tro på, at det ender godt, hører også, at Gud er så kærlig, at han ikke sender mennesker i fortabelse. Guds nåde er i hans forstand juridisk, når det gælder frelse – og han gentager i bogen en klar evangelisk forkyndelse om Jesu stedfortrædende død – men når der tales om konsekvens og straf for synd, kan juraen pludselig ikke bruges til noget.
Det ender godt er både letlæst, underholdende og god at blive klog af.
Letlæst fordi det netop er en samtalebog, og Bjerager formår at samle Møllehaves tanker i kort og konkret form. For dem, der har hørt Møllehaves talestrøm, er det en præstation!
Underholdende, fordi vi møder en oplagt mand, en afklaret mand og en mand, der med sædvanligt overskud deler erfaringer, citerer digte og fortæller sjove anekdoter.
Som parret der ikke kunne forliges – men måske efter datterens begravelse og Møllehaves gode prædiken?
– Da de gik ud af kirken, gav jeg dem hånden, fortæller Møllehave. – Manden kiggede på mig og sagde tak for talen. Det havde hun godt af, den mær, sagde han.
Eller konen i sognet, der konstant gik med dårlig samvittighed, fordi hun havde slået sin mand ihjel. Hvordan? Jo, han havde som sædvanlig kommanderet med hende – og kl. tre om natten forlangt varm suppe. Da han derefter kritiserede suppen, hældte hun hele terrinen ud over hans hoved, og han faldt død om
Det er bestemt ikke kedeligt at være i selskab med Johannes Møllehave. Heller ikke når emnet er døden, og slet ikke hans egen indlæggelse med blodprop.
Han ville have daværende biskop Jan Lindhardt til at give ham nadver – det kunne jo være, Møllehave døde under operationen – men da Lindhardt lod vente på sig, og de andre patienter havde hørt, at en biskop var på vej, ville de alle sammen gå til alters. Heldigvis havde Johannes kone Herdis taget præstekjolen med, så op ad sengen kom Johannes og begyndte at dele nadver ud blandt patienterne.
– Manden i sengen ved siden af mig ville også være med, men han var ikke døbt, så det måtte vi gøre først, bemærker Møllehave.
Og jo, bogen handler også om alvorlige ting, som andre medier har dækket så godt. Men vil man læse om Møllehaves selvmordsforsøg og hans mors forbandelse i sammenhæng, er man nødt til at købe bogen selv.
Den er ikke blot letlæst og underholdende, den er bestemt også god at blive klog af. Med Erik Bjeragers sikre pen føres vi gennem ethvert tænkeligt tema omkring døden: Om at blive gammel, om lidelse, skyld, ro, tvivl, dødslejet, selvmordet, sorg, trøst, og om selve begravelsen og det at savne og mindes den døde.
Og så kan man undervejs nyde de Møllehaveske vendinger, som popper op alle vegne:
– Troen er mulighedssansen.
– Sygdom og alderdom ender på dom – men staver du det bagfra bliver det til mod.
– Bøn er ikke et magtmiddel – det er et afmagtsmiddel.
– Man sørger, fordi man har elsket. Sorg er den kærlighed, man ikke kan komme af med.
Det ender godt er et must for præster, sjælesørgere, sørgende og efterladte, ja, alle som vil grave et spadestik dybere i sjælen og fundere lidt mere over meningen med livet.
Erik Bjerager:
Det ender godt – Johannes Møllehave om døden
246 sider 248 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag