Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg står i øjeblikket ved en skillevej i mit liv, de nærmere detaljer vil jeg helst undlade, da jeg ønsker at være anonym. Men uanset hvad jeg vælger, vil det have temmelig store konsekvenser for mit liv fremover. Jeg har tænkt meget og længe, og jeg har også rådført mig med flere. Stadig er jeg dog usikker på mit valg og er bange for at vælge forkert. Jeg beder Gud om at lede mig, men synes, det er svært alligevel. Det er jo mig, der skal tolke Guds ledelse, og så er jeg tilbage ved problemet: hvad er rigtigt? Jeg vil derfor gerne spørge, hvad jeg kan gøre mere for at sikre mig at træffe det rigtige valg. Er der nogle teknikker, som man kan hjælpe sig selv med?
Hilsen B.
Kære B.
Du har helt ret i, at det kan være svært at træffe en beslutning, særligt når det er én, der har store konsekvenser. Det er klogt af dig at rådføre dig med andre, så du får mulighed for at blive opmærksom på aspekter, som du ikke førhen var klar over, men pas også på ikke at rådføre dig med for mange, for det kan måske i sidste ende gøre dig rigtig forvirret. Eller at du måske i stedet blot kommer til at gøre det, flertallet mener, og mister din egen fornemmelse for, hvad der er bedst for dig.
Der er flere små teknikker, man kan bruge, når man ønsker at blive mere klar over, hvad man skal beslutte sig for.
Du kan f.eks. prøve at lave en liste over fordele og ulemper ved den ene og den anden beslutning. Skriv frit fra leveren, og læs dem grundigt igennem. Giv dem derefter karakterer mellem 1 og 3 alt efter, hvor meget fordelen/ulempen fylder. På den måde får du en meget praktisk hjælp til dine overvejelser.
Du kan også prøve at stille to stole op og lade dem repræsentere dine to forskellige beslutninger. Udrust stolene med gode argumenter for begge dele, skriv det evt. ned på papir, og tape dem fast til stolen. Sæt dig derefter på først den ene og dernæst på den anden. Giv dig god tid på begge stole og mærk, hvordan det føles nede i maven, når du sidder der. Dette giver som regel også et godt fingerpeg om, hvad du inderst inde helst vil.
Men først og fremmest skal du måske overveje, om din beslutning kunne gøres mindre definitiv, end som du lægger op til at du gjorde det lettere for dig selv at træffe et valg, fordi konsekvenserne af det var knap så alvorlige? Mange har nemlig svært ved at træffe beslutninger, fordi det er for meget enten/eller. Med lidt opmærksomhed opdager de, at man kan nuancere valget og moderere det, så konsekvenserne bliver mindre dramatiske. Dermed mindskes nervøsiteten automatisk for at træffe et valg.
Måske er det også muligt at gøre valget om igen på et senere tidspunkt, hvis du med tiden opdager, at det alligevel ikke var det, du ønskede? Mange glemmer at indtænke fortrydelses-retten som noget, der gælder for dem, enten fordi det er for flovt, eller fordi man ikke kan byde andre det eller af en helt tredje eller fjerde grund. Faktum er dog, at vi ikke kan undgå at begå fejl, inkl. at træffe det forkerte valg ind imellem, og så må man ganske enkelt bare erkende det og forsøge at rette op på det. En erkendelse af dette er som regel også med til at mindske nervøsitet i forbindelse med valg.
Jeg er overbevist om, at Gud kan tale til os om, hvilke valg, der er de rigtige for os, men samtidig er jeg også overbevist om, at det andre gange netop er så svært for os at høre hans stemme, fordi begge valg egentlig kunne være ok for os alt efter, hvordan vi vælger at leve vores liv efterfølgende, vælger at forholde os til vores valg! Så måske er Guds budskab til dig i lige netop din situation: Du kan vælge, hvad du vil, kære, jeg er med dig uanset hvad.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh
Kære Suh.
Jeg er en kvinde på 33 år, har en skøn lejlighed, et godt arbejde og burde på mange måder være tilfreds med mit liv. Men jeg er single, hvilket jeg godt kan leve med, men jeg har heller ingen nære veninder/venner, og ofte føler jeg mig så alene i verden og er rigtig ked af mit liv. Jeg har søde kollegaer, men ingen jeg virkelig klikker med, det bliver bare til overfladisk snak, og i min kirke er folk søde og rare, men alle har jo deres egne venner og familie. Er det mig, der fokuserer forkert skal jeg bare acceptere, at jeg er alene og få det bedste ud af det?
P,33
Kære P,33
Der er ikke noget galt med dig!
Mennesket er fra Skaberens side skabt til fællesskab og har derfor et iboende behov for at leve i relationer til andre.
Set fra et psykologisk synspunkt er det også vitalt at have mindst én anden at betro sig til og støtte sig op ad én som kan opmuntre og som kan give et kærligt spark, når det er det, man trænger til. Gennem samtalen og samvær med andre får man bearbejdet mange forskellige ting, ligesom man kan få afprøvet tanker og idéer enten i teori eller praksis.
Du mærker og reagerer altså ganske enkelt på noget helt basalt i dig. Samtidig er det et faktum, at det kan være rigtig svært at danne nye venskaber jo ældre man bliver, fordi man kan opleve, at alle har nok at se til i forvejen. Og som single oplever du måske, at det også i sig selv giver nogle besværligheder, da mange af dine jævnaldrende har stiftet familie og derfor lever i et andet tempo og ud fra andre prioriteringer end du selv.
Så det kan ganske vist blive noget udfordrende for dig at få dit behov for venskab og samvær med andre opfyldt, men giv ikke op! Prøv at se det som en udfordring, som du selvfølgelig nok skal klare hen ad vejen!
Prøv at granske de kredse, du kommer i, meget nøje, og overvej, hvor der kan være den mindste form for potentiale for et venindeskab. List dine kollegaer/bekendte op, og undersøg hver enkelt nøje tænk over, hvilke fordele, fælles interesser, hvilke kvaliteter de hver især har. Overvej, hvilke muligheder der er for at tage initiativ til at lære en eller flere af dem bedre at kende og måske komme til at have et samvær, som går en smule dybere end førhen. Måske skal du prøve at tage nogle chancer læg evt. selv ud med at fortælle/dele noget, der er lidt personligt og se hvad der sker! Ofte har andre meget mere at byde på, end vi forventer, når vi giver dem muligheden for at bevise det. Du kan også prøve at tage initiativ ved at invitere en udvalgt gruppe hjem til en hygge-/mexicansk/filmaften eller lign. Eller tag måske initiativ til en event for singler/for kvinder eller et andet tema, som igen har en signal-værdi.
Prøv overordnet at komme lidt mere på banen, og sørg for at få signaleret, at du er interesseret i noget fællesskab.
Endelig kan du jo også henvende dig til en leder i din menighed og forelægge ham/hende din situation og høre, om man på lederniveau har lyst til at hjælpe? For du er sandsynligvis ikke den eneste, der har denne interesse.
Jeg håber, du har fået lyst til at tage udfordringen op for fællesskab har vi alle brug for!
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårsvej 109,
4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk
