Lissabontraktaten tilskrives religiøst aspekt

EU-formand sår tvivl om religiøse gruppers indflydelse i EU uden Lissabontraktaten.Mens Tjekkiets euroskeptiske præsident Vaclav Klaus tøver med at underskrive Lissabontraktaten, som landets senat godkendte i begyndelsen af maj, benyttes religiøse grupper nu i EU som argument til fordel for traktaten.

EU-parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, og EU-kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, mødtes med religiøse ledere.

Ifølge EU Observer hævder EU-parlamentets formand Hans-Gert Pöttering således, at religiøse grupper kan tabe indflydelse, såfremt traktaten ikke ratificeres.
Hans-Gert Pöttering, der er tysk kristendemokrat og formand for Europaparlamentet, anførte sin opfattelse under et religiøst topmøde om etik og den økonomiske krise i Bruxelles i sidste uge.

Ifølge Hans-Gert Pöttering kan der i fremtiden blive færre sådanne religiøse topmøder i EU, såfremt det ikke lykkes at få gennemført Lissabontraktaten. En opfattelse, EU-talsmanden bygger på, at den type mødevirksomhed ikke er indskrevet som formel praksis i det europæiske samarbejde.
– Hvis ikke Lissabontraktaten ratificeres, kan et nyt lederskab i parlamentet og kommissionen vælge at afslutte dialogen, fordi den ikke er juridisk stadfæstet, lød det fra Hans-Gert Pöttering, der påpegede, at Lissabontraktaten er det første eksempel på, at kirker og religiøse grupper optræder i EU’s lovtekster.

På mødet bemærkede Europa-kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, at Lissabontraktatens skæbne også kan få indflydelse på alle andre organisationers indflydelse.
Foruden EU’s formandsland Tjekkiet, hvor præsidenten tøver med at sætte sin signatur under traktaten, rettes opmærksomheden især mod Irland, hvor traktaten bliver lagt ud til en ny folkeafstemning i november.
Formålet med Lissabontraktaten er at strømline beslutningsprocesserne i et EU med vokseværk