Korshæren i protestmarch

I tre uger har Kirkens Korshær slidt skosålerne tynde i solidaritet med fattige og hjemløse.- Herre, vis os vejen, og hjælp os til at gå den!

I tre uger har frivillige og sympatisører i Kirkens Korshær bevæget sig fra Viborg til Odense i en stille protest over social uretfærdighed i Danmark.

Med den korte fællesbøn foran Sankt Nikolaj Kirke i Vejle sættes vandrestøvler og -stave i bevægelse. Ud på gaden, ud af byen, ud i naturen.
Det er 16. etape af Kirkens Korshærs tre uger lange protestvandring, som begyndte i Viborg og sluttede den 14. juni i Odense. Kun få går dog med hele vejen. De fleste vandrer med en dag eller to, mens andre bruger ferie- og fridage og slutter sig til gruppen, så ofte det lader sig gøre.
Deriblandt Anna Birthe Noe Ulnits, der foreløbig har vandret med i fire dage.
– Jeg synes, der er vigtigt at få råbt op, at der er mennesker her i landet, der lider nød, siger hun.

Tilsyneladende er der dog ikke meget protest i de cirka 15 vandrere på dagens etape fra Vejle til Gauerslund. Der lyder ingen protestråb, og de store bannere har de ladet hvile. Til gengæld hyggesnakkes der stilfærdigt i geledderne, og man skal meget tæt på for at få øje på de laminerede A4-ark, som enkelte af vandrerne har bundet bag på rygsækken.
– Et af formålene med vandringen er, at vi gerne vil vise solidaritet og udtrykke fælles­skab med de svageste i samfundet. Her i Danmark er der 15.000 personer, der hver dag må gå fra sted til sted, fordi de ikke har noget sted at være, eller fordi de ikke kan holde ud at være i deres bolig. Dem vil vi gerne udtrykke fællesskab med, samtidig med at vi slår et slag for et lidt mere menneskeligt samfund, fortæller Karen-Marie Jannerup, der har koordineret hele vandringen.
Foruden den stille protest over social uretfærdighed er der salmesang og tid til bøn og meditation.
I tre uger har frivillige og sympatisører i Kirkens Korshær bevæget sig fra Viborg til Odense i en stille protest over social uretfærdighed i Danmark.
KP