Missionsmaleren Niels Bjerre på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig
Et oplagt udflugtsmål i sommerferien.Det var Niels Bjerre, der efter den store drukneulykke den 21. november 1893 tegnede et portræt af hver af de 26 Harboøre-fiskere, der var druknet, og derefter gav de efterladte det.
På Museet for Religiøs Kunst i Lemvig kan lige nu ses tre af disse tegnede portrætter sammen med bl.a. hans hovedværker inden for hans religiøse kunst: Harboøre, Guds Børn (1897) – det mest berømte af dem – og Harbøreboere ved kirken fra 1906 (afbilledet her på siden).
Det er billeder, der giver et stærkt indtryk af atmosfæren og mentaliteten på stedet. Den gravalvorlige lytten på bedemødebilledet og den tanketunge venten på det andet fortæller mere end mange ord, hvad der kendetegnede Harboøreboerne. Efter at Hans Kirk i 1928 havde udgivet sin roman Fiskerne, skrev han, at han var glad for, at han ikke havde set Harboøre, Guds Børn, før han skrev sin bog – for saa kunde jeg simpelthen ikke have skrevet den. Emnet er faktisk udtømt med det billede.(!)
Niels Bjerre (1864-1942) så det som sin opgave som kunstmaler at få mennesker til at se – ikke bare se, men virkelig se og tage det, man ser, til sig. Og man kan næsten heller ikke blive færdig med at se på de to ovennævnte malerier – ikke bare for at finde ud af, hvad kunstneren så og ville have os til at se, men fordi motiverne i sig selv taler så stærkt, som de gør. De to billeder alene er et museumsbesøg værd.
Den samlede udstilling har en værkliste på 93 numre – if. kataloget, som er en hel bog om Niels Bjerre og hans kunst. I den meget oplysende bog, der har titlen Vestjyske billeder – kunst, natur og tro, er der en større og tre mindre artikler: Hovedbidraget Niels Bjerre – En mørkemalers vej til lyset er skrevet af Peter Michael Hornung, der er mag.art. i kunsthistorie og kunstredaktør ved Politiken; titlerne på de øvrige bidrag er Naturen, missionen og det folkelige liv; Kunstneren og det kirkelige røre; … at ånde i den lave spøgelsesluft -og dermed er der sagt ganske meget om hovedtemaerne i Bjerres liv og kunst.
Niels Bjerre var ikke selv en af de hellige, som de, der sluttede sig til Indre Mission i Harboøre, blev kaldt. Bogen giver det indtryk, at han nærmest var en grundtvigsk fritænker. Sikkert er det, at han blev medlem af den grundtvigske valgmenighed hurtigt efter, at den var blevet etableret i 1883 i Lemvig, og at han havde et særdeles amvivalent forhold til mennesker, der tog deres kristne tro meget alvorligt. Dem opfattede han som mørkemænd, der ikke havde plads til glæde og skyede alt andet lys end det himmelske og al anden frihed end den, deres tro ville give dem som salige. Men han følte sig alligevel draget af dem og respekterede dem for deres tro og det sammenhold, den gav dem. Han var nok missionens maler, men altså slet ikke missionens mand.
I anledning af udstillingen er der desuden udgivet en lille folder, Guide til kunst- og kulturhistoriske spor i landskabet. Med den kan man blive guidet omkring i hele det nordvestjyske område, som Niels Bjerre færdedes i og blev inspireret af som kunstner.
Dermed kommer man naturligvis også til Harboøre, hvor man på kirkegården bl.a. kan se mindesmærkerne for de to store drukneulykker i 1893, hvor 26 Harboøre-fiskere druknede, og i 
1897, hvor 12 redningsmænd fra Harboøre omkom i forsøget på at redde nogle (tilsyneladende) nødstedte på havet. Det er i øvrigt denne begivenhed, der er blevet til filmen Guds Børn, som bl.a. er inspireret af Bjerres maleri, og som man under udstillingen har mulighed for at se på museet.
Bogen, der er på 88 sider i stort format, koster 248 kr.
