Formålet med livet

I vores moderne samfund higer vi efter lykke og færdige forklaringer.Martin Herbst
Sognepræst i korsvejskirken på Amager

Vi går i boghandlen og køber navlefikserede, livmoderorienterede og selvmasserende bøger med absurde titler i retning af; Syv veje til bedre sex. Fem trin til lykken. Sådan tjener du din første million. Flad mave på fem uger.
Vi hungrer efter lykke og færdige forklaringer. Sagen er bare den, at der ikke findes færdige forklaringer, men det ignorerer vi, og så anskaffer vi os pixibøger, vi tror, gør os lykkelige.

Men er formålet med livet at være lykkelig?
Nej, det kan ikke være et formål i sig selv, for så ville vi jo altid søge forsoning, udglatning, sikkerhed og forklaringer.
I mine øjne må formålet med livet være sandfærdighed; selvom det indebærer smerte, modsætninger og sprækker i muren.
Formålet kan ikke bare være lykke. Hvis det var det, vendte vi jo ryggen til alt det smertefulde og til uretfærdigheden; ville vi så leve fuldt ud? Formålet med livet er i mine øjne at leve sandfærdigt i alle dets sammenhænge, og det indebærer også det smertefulde og det brudte. Hvis man når dertil som menneske, kan der ligge en stor lykke…

Jesus har altså en meget god pointe, når han siger, at de der sørger er lykkelige: ”Salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres. Salige er de som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.”
Det lyder jo helt galt; hvorfor skal man være fattig, sørgmodig, sagtmodig og sulten for at blive lykkelig? Måske fordi vi først bliver lykkelige, når vi favner det brudte, sorgen og smerten. Og fordi lykken ikke kun afhænger af os selv, men noget der er større end os selv.
Først skal man være tomhændet, så kan man modtage.

Fra bogen, ”Mit livs omvej”
af Martin Herbst.
Forlaget Lindhardt og Ringhof.