Får vi konkret løn i himlen?

Medicin mod meningsløshed og ligegyldighed.Evigheden er foran os. Som kristne har vi dette store håb, som fortjener at fylde meget mere end tankerne om, hvad vi kan skrabe til os og ende med at have i dette liv.

Lars Hyldgård Jensen

Et presserende spørgsmål: Hvorfor falder folk fra troen?
Paulus sagde: ”Hvem falder fra, uden at det svier i mig?” (2.Kor.11:29) Nogle gange har jeg set mennesker falde fra troen, hvor de bevidst fravælger at vandre med Jesus og tilsyneladende uden skrupler hengiver sig til bevidst synd, fx utroskab. Jeg har tænkt: ”Hvordan kan dette lade sig gøre?” Hvordan kan mennesker, der har levet som kristne, pludselig vende Jesus og hans ord ryggen? Jeg tror, at der kan være forskellige rigtige svar på det, og at problemstillingen kan ses fra forskellige vinkler.
Men jeg har bedt og tænkt over det, og jeg oplever, at Gud peger på et problem, der er skyld i manges frafald. Der er en alvorlig mangel i en stor del af de kristne miljøer i den vestlige verden: Vi taler sjældent om, hvad der sker efter dette liv! Hvis vi tager evigheden væk fra evangeliet, er det ikke længere det kraftfulde budskab, som forvandlede verden.

Det kristne håb krydser hele tiden vores egen død og kaster anker ind i Guds kommende verden. Her indbefatter vores tro, at vi alle skal stå til regnskab for alt, hvad vi har gjort i dette liv. Når spotlyset den dag rammer alle vore skjulte og åbenlyse synder, er det alene Jesus og troen på ham, som redder os fra konsekvensen af vores synd. (Og hvor er han værdig til at få ærespladsen i vore hjerter for det, han gjorde på korset!) Tilgivelsen af vores synd er betingelsen for, om vi får del i det evige liv eller ej. Men hvad der sker, når vi dør, er mere nuanceret end det. Og det vil vi kigge nærmere på. For de mennesker, der ufortjent bliver tilgivet og kommer i himlen, er der forskel på, hvilken løn de opnår på grundlag af livet på jorden. Denne løn er ikke kortvarig, men evig, og Jesus talte om den:

”En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage… Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde… Til ham sagde han: … Du dårlige tjener! … Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti.” (Luk.19:12-24)

Ovenstående er blot et af mange steder, hvor Jesus og Bibelen taler om løn i himlen. Et andet nøglested er 1.Kor.3:12-15, som giver os yderligere forståelse af, hvad der sker, når vi dør. Og det er værd, at vi virkelig sætter os ind i, hvad der står:

”Enhver bør se til, hvordan han bygger (i dette liv – min tilføjelse). For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.” (1.Kor.3:10-15)

Dette skriftsted handler om nuancen mellem frelsen, som vi får ufortjent ved troen på Jesus, og lønnen for at vælge Guds vilje på jorden. Læg mærke til, at skriftstedet handler om mennesker, der har bygget på grundvolden, Jesus, og derfor bliver frelst. Men det er forskelligt, hvad kristne bygger oven på grundvolden, og om det er brugbart eller ej. I den grad vi levede efter Guds vilje på jorden, vil vores arbejde give evige resultater, som vi igen vil give Jesus æren for. Det er revolutionerende, at vi i dette liv faktisk har mulighed for at bygge med guld, sølv og ædelsten, som vil bestå i evigheden, og som vil bringe os en løn eller en bonus oveni det største: At vi ufortjent er blevet frelst fra konsekvensen af vore synder. Skriftstedet er en tydelig illustration af, at det er forskelligt, hvordan det bliver for kristne at træde ind i det evige liv. Den himmelske verden er langt mere vidunderlig, virkelig og fantastisk, end vi kan forestille os. Men vi skal alle gå igennem Guds ild, og gaven til os er, at vi kan leve i lyset af dette nu. Hvis vi i vandringen med Jesus stiller os i lyset af hans domme nu, vil vi være langt bedre stillet, når vi skal stå for hans trone. Derfor vil det være tåbeligt ikke at have ræsonnement eller gudsfrygt nok til seriøst at bede om, at vi må leve for ham i dette liv. Hvis vi ikke ønsker at vandre i Guds vilje nu, kan det kun hænge sammen med kortsynethed. Dette er en menneskelig svaghed, som Gud kender, og derfor gav han os Bibelen, det evige livs ord.

Vi er enormt beregnende og bevidste, når det gælder, hvilken løn vi kan få i dette liv. Og det giver samfundet os god hjælp til med det fokus, der er på pensions-opsparinger m.v. Men hvor dumme vil vi ikke føle os i evigheden, hvis vi ikke tænkte længere i det korte liv, som skulle danne grundlaget for vores tilværelse i hele evigheden?
Gud er en god Far, som elsker alle mennesker, og han glæder sig til ”i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os!” (Ef.2:7) Han er også en fantastisk designer, som har skræddersyet muligheder og opgaver for os at træde ind i. Han har en plan for vores liv, som vi kan vælge eller fravælge. (Ef.2:10) Når vi tager imod Jesus som vores frelser, anerkender vi vores egen fortabthed, og at en kærlighed uden for os selv er vores eneste redning. Men hvad vi gør med vores liv, efter at vi bliver kristne, har en enorm betydning. Vi er kaldet til at formes mere og mere til lighed med Jesus. Og da Jesus udholdt korset for os, står der, at han gjorde det med bevidstheden om den glæde og løn, der ventede ham. (Se Hebr.12:2) Lad os have ham for øje, når det ikke altid er super komfortabelt at vælge Guds vilje. (Hebr.12:3)

I forhold til vores vandring på jorden forventer Gud imidlertid ikke det samme af os alle sammen. Gud er perfekt retfærdighed og har kapaciteten til at være det, fordi han ved alt og kender alle forhold, der har betydning for vores liv. Han kender arv og miljø ned til mindste detalje. Jesus forklarede, at den, der er blevet givet bedre forudsætninger, forventer han mere af, end den, der er blevet givet ringere forudsætninger. (Se Lukasevangeliet kap. 12:49) Derfor skal vi heller ikke som kristne gå og sammenligne os med hinanden ud fra ydre ting. Men vi kan vide, at Gud anerkender og forstår det, der er skjult for menneskers øjne, og at hans dom vil være retfærdig.

Det er opretholdende og livsvigtigt for vores tro at leve i lyset af, at vi helt konkret kommer til at stå til ansvar for det liv, som vi er blevet givet. Denne bevidsthed modvirker frafald i vores vandring med Jesus. Frelsen kan vi ikke gøre os fortjent til, og alene Jesus er vores frelser. Men det lønner sig at leve helhjertet for ham, som levede og døde for os.
Er det for svært at tage seriøst? Ja, så vil jeg opmuntre dig til at gå på skattejagt i Det Nye Testamente. Jesus sagde: ”Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.” (Luk.21:33)

Lars Hyldgård Jensen er gift med Susanne og har tre børn.
Grundlægger af Europe Harvest Center, som arbejder med træning og mobilisering af unge til mission. Skrevet bogen ”Gud tager imod en ny generation” og hæftet ”Vækkelse”.