Frikirke på vej i Christiansfeld
Christiansfeld blev grundlagt af Brødremenigheden i 1773. Den lille by i Kolding kommune rummer også en stor folkekirke.
Nu vil stifterne af Kolding Kirke Center, Grete og Flemming Petterson, etablere en frikirke i Christiansfeld. Kolding Kirke Center er en pinsekirke og har også en afdeling i Fredericia.
I løbet af efteråret arrangerer parret fire såkaldte Åndens liv & Gospel-aftener i byens idrætscenter, Cuben. Den første af de fire aftener finder sted den 3. september.