Kold eller varm

Jesus advarer den sidste kirke (Laodikea, red.) om, at deres tilstand hverken er kold eller varm. Derefter siger han: ”Gid du var kold eller varm.” (Åb. 3,15).John Bevere
Amerikansk forfatter og prædikant.

I årevis kunne jeg ikke få fat i betydningen af den udtalelse. Hvorfor sagde Jesus til en kirke: ”Gid du var enten kold eller varm?” Hvorfor sagde han ikke: ”Gid du var varm?”
Han taler aldrig med overdrivelse, så deres øjeblikkelige tilstand (et sted midt mellem varm og kold) måtte være endnu værre end at være kold. Hvordan kan ægte syndere eller bevidst frafaldne være i en bedre position end disse ”kristne”?
Det besvarer han med den næste erklæring: ”Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund” (Åb. 3,16). Lunken er for varm til at være kold og for kold til at være varm. De er varme nok til at blande sig uopdaget med de varme og kolde nok til at være ubemærket sammen med de kolde.

Lunkne mennesker bliver ligesom de mennesker, de er sammen med. Når de er sammen med sande efterfølgere af Jesus, kan de falde ind sammen med dem. De kender Bibelen, synger sangene og siger de rigtige ting.
Sammen med mennesker fra verden ryger og drikker de måske ikke, men de tænker og lever deres liv på en verdslig måde, det vil sige selvisk. De adlyder Gud, når lydighed er behagelig eller i deres egen interesse. Men i virkeligheden er de motiveret af deres egne ønsker…

Hverken de kolde eller de varme er i tvivl om deres forhold til Gud, men de lunkne er bedragne. De tror, at deres tilstand er en anden, end den er. De tror, de tilhører Jesus. Det er grunden til, at det er værre for dem end for ægte syndere.
Syndere ved, at de ikke tjener Gud. Derfor er de lettere at nå. Lunkne mennesker tror, de tjener Gud. De bekender frelse ved nåden, men er gået glip af selve den nåde fra Gud, som de bekender.

Fra bogen, ”Et hjerte i brand”
af John Bevere, Forlaget Alstrup