Vild med politik!
Isabella Arendt Laursen vil have magt til at ændre den verden, hun lever i. Hun er netop skiftet fra Socialdemokraterne til Kristendemokraterne, og miljø er hendes hjertesag.16-årige Isabella Arendt Laursen er bidt af politik. Efter to år som politisk aktiv i Socialdemokratiet skifter hun nu til Kristendemokraterne. Udfordringen mødte den ambitiøse pige.
– Det hele begyndte med en idé, som Gud sendte ned i mit hovede, fortæller Isabella. Som 13-årig fik hun øjnene op for, hvad demokrati og politik egentlig drejede sig om.
Og så gik det stærkt!
Hun meldte sig ind i Socialdemokratiet allerede som 14-årig. Det var op til folketingsvalget i 2007. Det gav hende en god mulighed for at se partierne an.
Hun brugte udelukkelsesmetoden og valgte dengang Kristendemokraterne fra, fordi hun ikke kunne blive klog på, hvad de mente. Desuden syntes hun, at KDs daværende formand Bodil Kornbek virkede sur.
Isabella var en uge i praktik på Christiansborg og sad også i bestyrelsen for Socialdemokratiet i Fredericia.
– Men lokalpolitik er for kedeligt, synes hun.
– Man har ikke nok indflydelse i lokalpolitik. Fx med hensyn til klima, hvor det ikke er nok, at man gør noget lokalt, forklarer Isabella.
Og især klimaet er hendes store hjertesag. Hun har prøvet at sætte sig ind i problematikken, bl.a. ved at læse Al Gores og Bjørn Lomborgs teorier, og hun savner handlekraft fra politikerne.
– Jeg synes, man gør for lidt. Det kan godt være, at klima-problemerne ikke er vores skyld. Det kan vi ikke vide. Men vi har to muligheder:
Vi kan sætte os ned og vente på, hvem der havde ret. Hvis Al Gore havde ret, og det er menneskeskabt, så er det for sent.
Eller vi kan forsøge at nedsætte vores CO2-forbrug. Så kan det godt være, at vi om 200 år finder ud af, at det ikke var menneskeskabt. Men der er ikke noget at tabe på den side, pointerer Isabella.
– Til gengæld har vi vundet, at vi er blevet uafhængige af OPEC-landene, altså de muslimsk styrede lande, hvor der er stening og sharia-lovgivning, siger Isabella og fortsætter engageret:
– Vi kan jo ikke for alvor true dem, for hvis vi truer dem, hvad sker der så? Så lukker de for olien, og så dør vores land. Men hvis man kunne blive uafhængig af de lande, så kunne man også presse dem, påpeger Isabella.
Også her har Isabella fremgangsmåden klar. Uafhængigheden af olie skal nemlig opnås gennem vedvarende energi. Fx solceller på tagene med tilskud fra staten eller EU, og vindmølleparker, hvor man burde tale mere om placeringen, mener Isabella.
– I Tyskland står vindmøllerne fx langs motorvejene, som i forvejen er en støjfaktor og baggrundsirritation. Det generer derfor ikke så meget, da støjen er der i forvejen.
Hun erkender, at det er en stor investering, men tror, at man derved kan hindre en naturkatastrofe i fremtiden, hvor prisen for skaderne langt ville overgå investeringen.
Først efter en lang snak om politik finder jeg ud af, at Isabella også har andre interesser end politik.
– Jeg er meget kunstnerisk og kreativ ved siden af. Jeg skriver bøger, maler og tegner, fortæller Isabella. Hun er ved at redigere en fantasy-roman, som hun skrev som 13-årig. Den vil hun sende til Gyldendals forlag.
– Men der er jo ikke mange, der får udgivet deres første bog, erkender Isabella.
Selvom politikken vejer mest, skal der også være plads til andet, mener Isabella.
– Man skal være fuldtids-politiker, og man skal virkelig brænde for det. Men jeg tror også, at det er vigtigt, at man viser, at man har noget ved siden af.
Foruden kunsten har Isabella også sin kristne tro:
– Dét har altid været en del af mit liv, og jeg har altid været stolt af det. Jeg vil betegne mig selv som personlig kristen, men født i en moderne tid, forklarer Isabella og forsætter:
– Jeg synes, at der er rigtig mange positive ting i kristendommen. Og jeg fornemmer, at det er der også mange andre, der er enige i. For kristendommen handler meget om næstekærlighed, og helt konkret at man ikke mobber eller bagtaler andre, forklarer Isabella og uddyber:
– For mig betyder det, at jeg har Gud med i det, jeg gør.
Da jeg skiftede parti, læste jeg også meget i Bibelen og bad til Gud.
Isabella erkender, at religion i det offentlige rum kan være en gråzone, men alligevel har hun dog en klar holdning:
– Jeg synes, at det er vigtigt, at vi står fast på vores religionsfrihed, at man må have den religion, man vil. Jeg synes ikke, at vi skal gemme den helt væk og blive private. Jeg synes ikke, vi skal være så bange for religion, som vi er.
I abort-spørgsmålet ligger Isabella også tæt på Kristendemokraterne. Det var medvirkende til, at hun skiftede fra Socialdemokratiet.
– Jeg er imod, at man får en abort og slår børn ihjel. Og at hele lovgivningen gør, at abort er mulig og gratis. Jeg synes, at det skal være forbudt, siger Isabella, men understreger, at det er på lang sigt, og at spørgsmålet ikke er sort-hvidt.
Isabella lægger ikke skjul på sine ambitioner, og at hun vil have indflydelse og magt.
Det håber hun vil lykkes gennem KD, hvor der er kortere til toppen og større mulighed for at arbejde med reel politik, som hun selv udtrykker det. Og opskriften har hun klar:
– Man skal ikke skyde på politikeren, men på politikken. Man skal have respekt for det andet menneske, også selvom man er uenig i politikken. Så når man langt – håber jeg, slutter Isabella.
