Lidt ligesom et medlemsblad
Redaktionen spørger kristne ledere om deres forhold til Udfordringen. Her kommer Leif Johansons bud.
Hvad betyder Udfordringen for dig?
– Den er lidt ligesom et medlemsblad, der giver et indtryk af, hvad der foregår i det kirkelige, men avismæssigt er det lidt en bagside, at det bliver for snævert. Det er menneskene i avisen, som jeg er optaget af.
Hvad er det første, du læser i avisen?
– Det ved jeg ikke. De, der har Ekstra Bladet slår jo op på side 9 af en eller anden grund, men det har Udfordringen jo ikke.
Hvordan kan Udfordringen bedre leve op til sit navn?
– Jeg synes, der måske er gået lidt for meget sensationspresse i Udfordringen, for mange kendte mennesker på forsiden. Det er ikke udfordring for mig.