Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Jeg magtede ikke at erkende det

Hej Suh
Jeg er en kvinde midt i fyrrene. Jeg er gift, og min mand og jeg har 4 børn sammen. Jeg arbejder som pædagog på en kristen privatskole. For noget tid siden fik vores yngste søn konstateret ADHD. Jeg har selv været opmærksom på symptomerne igennem længere tid, men nok lukket øjnene til en vis grad, fordi jeg ikke magtede at erkende det. Nu er det officielt, og de fleste omkring os ved det. Som sådan har vores omgangskreds og også mine kollegaer været meget imødekommende og støttende, men det er som om, at ”nyhedens interesse” er ovre nu, og det er sjældent, at nogen spørger til mig/os længere. Samtidig fornemmer jeg, at de fleste – måske inklusive mig selv – regner med, at jeg klarer dette i stiv arm på grund af min faglige baggrund. Det gør jeg også langt hen ad vejen – og så alligevel ikke. Det er stadig hårdt at have en søn med ADHD, selvom man elsker ham, og selvom man selv er pædagog. Jeg ved ikke rigtigt, hvad mit spørgsmål er, eller om der overhovedet er noget, men havde bare lyst til at dele mine tanker med nogen ”udenfor”.
Vh Læreren

Kære Lærer
Hvor er det godt, du skriver – at du tager dig selv og dine følelser alvorligt, uagtet andres signaler til dig. Det ændrer jo ikke på dine følelser.
Din situation vil til stadighed være noget særligt og noget nyt – for dig, for din søn og for jer. For i modsætning til en brækket arm som gør ondt, heler og en dag er så god som ny, bliver jeres situation ved med at ændre sig. Når din søn runder et nyt afsnit i sit liv med dertil hørende nye udfordringer, vil du/I igen blive konfronteret med hans ADHD, fordi den nu på en ny måde sætter ham og jer overfor problemstillinger. Sorgen og frustrationen, som naturligt følger med en diagnose som denne, vil derfor dukke op igen og igen, men på en ny måde og i forhold til nye emner. Man kan sige at sorg-processen er en lang kontinuerlig proces.
Din faglige baggrund kan være et stort plus for jer alle. Det betyder nemlig, at du har nogle gode forudsætninger for at rumme og vejlede din dreng, men det betyder ikke, at du bliver til et overmenneske med uudtømmelige ressourcer! Tværtimod kan der netop opleves et større pres om, at man skal kunne gøre alting en tak bedre end alle andre. Men du er udover at være pædagog samtidig en helt almindelig mor, som har helt almindelige følelser – og helt sikkert også subjektive blinde vinkler i forhold til netop din egen søn. Hold derfor op med at kræve det urimelige af dig selv: at du altid skal vide hvad du skal gøre, at du aldrig fejler, og at I kan klare det her uden hjælp fra andre. Hvis din stolthed forhindrer dig i at søge råd, vejledning og ikke mindst trøst hos andre – familie, venner og kollegaer – så skynd dig først og fremmest at sluge den! Måske den smager bittert, men så sørg for at skylle godt efter med store, varme kram og opmuntrende ord hos din mand og/eller en god veninde. Sørg derefter for at smide alle ”jeg burde” væk og giv dig selv lov til at mærke efter – for alvor – hvad det egentlig er, du har brug for. Måske de andre omkring dig er holdt op med at spørge til, hvordan det går, fordi du udsender signaler om, at ”det går fint”, eller måske er de bekymrede for at rippe uønsket op i noget? Bryd tavsheden og fortæl selv, hvordan du har det. Vælg dem i jeres omgangskreds, som du har mest tillid til og udøs dit hjerte. Måske de ikke kan give dig en masse løsninger, men de kan i hvert fald lægge øre og skulder til, og mange gange er det det, vi har allermest brug for.
Hilsen Suh

Vi bliver aldrig for gamle til at lære noget nyt

Kære Suh
Min mand og jeg er seniorer. Vi har en dejlig dagligdag sammen i vort hus, hvor vi også har en dejlig have. Vi er blevet velsignet med 3 børn, der alle er godt på vej, og børnebørn har vi også. Nu var det så, at jeg tænkte, at jeg måske godt kunne tænke mig at snakke med en psykolog om dette og hint. Der er vel altid nogle ting, som man kunne ønske, man havde gjort anderledes. Men min mand siger, at vi er alt for gamle til sådan noget, og måske har han ret? Jeg kan jo ikke gøre fortiden om. Det ved jeg, men kan man ikke alligevel få noget ud af det?
Venlig hilsen P, 68

Kære P, 68
Hvor er det frimodigt og dejligt, at du har lyst til at bruge tid og energi på at evaluere dit liv – også i din alder! Og det er helt sikkert, at også du kan få noget ud af sådanne samtaler. Man bliver nemlig aldrig for gammel til at lære noget nyt – måske det nogen gange tager lidt længere tid, fordi den gamle rutine eller vane sidder bedre fast, men for sent, det bliver det aldrig. Det er såmænd kun indstillingen, der er afgørende. Jeg har selv haft den fornøjelse at have en ”senior” i forløb, som var rundet de 80. Udover en fysisk skrøbelighed og et lidt svækket syn, var der ikke for mig nogen besværlighed i at samtale med hende. Tværtimod lagde hun en inspirerende appetit på livet for dagen, samt en forbilledlig insisteren på at ændre nogle gamle mønstre.
Det er rigtigt, at du ikke kan ændre fortiden. Men du kan være med til at ændre på udfaldet af den ved at ændre dig selv. Gamle sår kan heles med forbløffende effektivitet, når den ansvarlige pludselig erkender sin delagtighed og beder om tilgivelse. Indgroede mønstre hos voksne børn kan lettere brydes, når de pludselig ser og mærker, at deres mor eller far er begyndt at opføre sig anderledes eller tænke anderledes – og altså er blevet nye rollemodeller.
Vi har alle nogle ting eller tanker i vores liv, som er uhensigtsmæssige i en eller anden udstrækning, så selvom du ikke oplever dig invalideret af noget specielt i din dagligdag, kan det, at du lærer dig selv endnu bedre at kende, måske blot give dig mere selvindsigt, mere vitalitet og mere energi.
Og hvem ved, måske din mand til sidst også får lyst til at tage med.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109,
4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk