Tolerance bliver til bekvemmelighed
Uvidenheden om kristendommen og evangeliet går hånd i hånd med troskyldig foregivelse af tolerance, hvor alting kan være lige godt eller lige skidt.Svend Ove Gade
Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet og forfatter
Da tvivleren Thomas røbede sin usikkerhed, svarede Jesus: Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.
Men hvis man er uvidende om både vejen, sandheden og livet, er muligheden for at forholde sig til denne absolutte tilkendegivelse begrænset, og sandheden ender med at blive relativ og flydende, hvis man ikke ligefrem vælger at afvise den.
Bekvemt kan man herefter svøbe sig i tolerancens kjortel, som altid er til rådighed i pasduelige størrelser, og fravælge sandheden.
På nutidsdansk bliver tolerance ofte et andet udtryk for passivitet, en form for bekvemmelighed, hvor man overbeviser sig selv om, at alt kan være udmærket, men igen: Kristendommen er et Du skal med en missionsbefaling, som ikke efterlader nogen tvivl om, hvad der skal gøres.
Fra bogen: Tag et brækmiddel
af Svend Ove Gade.
Forlaget Gyldendal.