Liv på forskud?

Så er nedtællingen for alvor i gang. På søndag er det første søndag i advent. Og mens både kalendere og træer taber de sidste blade, bringer adventstiden os det sidste stykke frem til jul.Ret beset begyndte nedtællingen allerede, da de første glittede julekataloger blandede sig med dagens post.
For at sikre at vi alle er på forkant, fejres julen nemlig helst over et par måneder. Ritualet er lige så sikkert som, at alle spor vil være slettede igen, inden lillejuleaften er forbi. Da køres nemlig alle de sjove nytårshatte i stilling.
Fænomenet er påfaldende og gælder såmænd ikke blot advent og jul. Tilsyneladende skal alt helst finde sted forud. Selv julegaverne finansieres af mange på forskud med overtrukne julekonti.

Tidlig debut

For bryggeriet Tuborg indledtes julen med ”J-dag” den 30. oktober. Her kunne tørsten fra klokken 20.59 slukkes i julebryg – og ønsket om et godt ”tubår”.
En tradition, der efterhånden er knap 20 år gammel, og som undervejs er blevet flyttet til en fredag, da mange unge havde svært ved at møde ædru på deres skoler dagen derpå.
Interessant nok var Sundhedsstyrelsen nogle få uger før årets J-dag leveringsdygtig i en ny undersøgelse, der viser, at danske unge fortsat har Europa-rekord i druk, og ofte med uønskede konsekvenser.
Eksempelvis har 16 pct. af unge kvinder mellem 16 og 20 år og ni pct. af unge mænd haft uønsket sex, fordi de har drukket alkohol, ligesom næsten en femtedel af drengene i samme aldersgruppe har været i slagsmål, fordi de har drukket alkohol.
Konklusionen synes at være, at en alt for tidlig debut har det med at begrænse fornøjelsen.

Indfør en ventetid

Og hvad skal man så stille op med denne udvikling? Hvad skal man sige til en verden, hvor rastløsheden råder og livet leves på forskud?
Svaret er oplagt og endda bygget ind i kirkeåret: Indfør en ventetid – en adventstid. Bliv klar til at modtage livets oplevelser og gaver. Tag tid til fordybelse og giv plads til forventning.
Det gælder i særdeleshed adventstidens hovedperson, Jesus. Han er altid værd at vente på og ikke til at blive færdig med igen.