En både gammel og nutidig bog

Seminaret på Diakonhøjskolen tog afsæt i Haldor Halds bog ”Kirken der forarger”, hvis aktualitet stadig gør den til pensum på skolen.I undervisningslokalet må man til stadighed inddrage de sidste nye indsigter, forholde sig til de aktuelle problemstillinger og læse den sidste nye litteratur. Sådan er det naturligvis også på Diakonhøjskolen. Det kan måske derfor synes mærkeligt, at en af de mere populære bøger i undervisningslokalet i år runder 50 år.
Bogen hedder ”Kirken der forarger” og er skrevet af Haldor Hald, korshærens tidligere og mangeårige chef.
Bogen er på 100 sider og hurtigt læst. Til gengæld bliver dens anliggender hængende ved og udfordrer til fornyet refleksion og stillingtagen.

”Det er med evangeliet som med solens skin. Det virker ikke ens, når det rammer en nydelig og velfriseret græsplæne og en mudderpøl,” skriver Haldor Hald og fastslår, at det glædelige budskab ikke rammer os mennesker på samme måde.
Evangeliet er ikke et vidundermiddel til forbedring af menneskers liv, men det er et godt budskab til syndere og alle, der slås for livsmod og tilværelse. Som moderne menneske, der til hudløshed har fået tudet ørene fulde med tidens refræn om, hvordan man som sin egen lykkes smed også skal have ansvar for egen læring, er det en befrielse af læse Haldor Hald.
Her nedskrives evangeliet nemlig ikke til de herlighedsteologiske og ”jeg har mit på det tørre” udsagn, der sætter skel mellem dem og os, mellem de rettroende og de tvivlende, mellem de rige og de fattige, mellem de velfungerende og de elendige.
For evangeliet er en hjælp, en udfrielse, en frelse, som kommer fra oven og er uafhængig af den, som hører.
Derfor er det heller ikke lige meget, hvordan kirken er kirke, og kun dér hvor den evner at bringe evangeliets ord ud til dem af os, der hverken magter livet eller sig selv, er kirken kirke.

Haldor Hald giver med bogen anledning til fornyet diskussion. Hvordan løser kirken sin opgave i dag? Sikrer den – eller står den måske i vejen for – at evangeliet når helt ud i de fjerneste kroge med godt nyt til alle?
Hvad skal den troende svare, når den fattige eller østeuropæeren banker på i herberget? Hvad skal vi sige til flygtningene på gaden og i kirken?
På Diakonhøjskolen har vi bogen i klassesæt. Den lugter, som indbundne biblioteksbøger gør, gammel og hengemt. Men når den bliver åbnet og læst, udfordrer den på ny. Til eftertanke og diskussion.
Af Jens Maibom Pedersen, forstander, Diakonhøjskolen