Chris fra Flensborg var på Haiti da jordskælvet ramte
16-årige Chris Witt fra den apostolske kirke i Flensborg var på Haiti, da det værste jordskælv i mindst 200 år dræbte måske op til 100.000 mennesker.
Chris var sammen med ti andre unge engageret i at hjælpe på et børnehjem kun 75 km fra hovedstaden Port-au-Prince, hvor de største skader er sket.
Efter jordskælvet har familien og vennerne i menigheden kunnet skrive sammen med Chris på Facebook, og mange har opmuntret ham med deres bønner og bibelvers.
Ved hjælp af en generator kunne børnehjemmet, hvor han opholdt sig, fortsat komme på internettet, selv om strømmen ellers var afbrudt.
De første dage ventede han og vennerne hjemme i menigheden spændt på, hvordan han skulle komme væk fra det kaos, som udspillede sig på Haiti efter jordskælvet. En af hans beskeder lød:
ohh guys i want to go home :/ now we need patience…help is on the way 🙂
Bortset fra jordskælvet er der nemlig også masser af kriminalitet på Haiti.
Men endelig kunne den 16-årige skrive en besked på Facebook om, at han var fløjet ud og kommet til Sturbridge i USA. I aften kan jeg hvile.
Efter et ophold i USA fløj Chris hjem og medvirkede i et stort indsamlings-program i den tyske kanal ZDF.
Efter hjemkomsten talte Ung Udfordring med Chris og hans mor Gabriela Witt.
Var du bange?
– Ikke rigtigt. Da det første jordskælv kom, havde jeg en dyb følelse af fred. Da jeg kom til Haiti før jordskælvet, fik jeg en åbenbaring om, hvad der ville ske i fremtiden. Og det gav mig en vished om, at jeg ville komme ud af dette i live, men jeg var bekymret for de andre, fortæller Chris.
Den første nat efter jordskælvet forsøgte de fem unge i teamet at sove i deres bus.
– Vi kunne ikke sove, for folk gik på gaden og sang eller råbte på Gud.
En af de andre unge, Maike, så skrækkelige billeder hver gang hun lukkede sine øjne af woodo-figurer, døde mennesker og andre skrækkelige billeder. Så hun faldt ikke i søvn før om morgenen.
Jeg lukkede mine øjne og bad og forsøgte at falde i søvn, men hvert 5. minut var der et jordskælv, så det var umuligt at falde i søvn.
Hvornår opdagede du, hvad der var sket?
– Jeg skrev en besked på facebook, da det første skælv kom, og vi så med det samme, at det var et jordskælv.
Vidste du, hvor alvorligt det var?
– Jeg gik ud på terrassen, hvor vores hus er sikret med et kraftigt hegn. Uden for hegnet stod en bedstemor med sit barnebarn, som havde en flænge i hovedet på et par centimeter!
Ved de første jordskælv blev vi indenfor, men besluttede os for at gå udenfor bag ved bygningen. Der stod bedstemoderen igen, vi bad for hende og barnebarnet. Hun overlevede nok desværre ikke.
Hvordan reagerede børnene på børnehjemmet?
– De blev bange og græd. Hele bygningen brasede sammen, og man kan ikke bo der mere, men ingen kom noget til!
Haiti er berygtet for woodo-dyrkelse. Du fortalte på facebook om, at I også havde bedt for en woodo-præst…?
– Jordskælvet skete kl 16 om eftermiddagen, og vi var ude i en landsby og mødte en woodo-præst (en okkult satan-tilbeder, red.).
Teamet oplevede ligefrem åndenød og havde en dårlig følelse pga. woodoo-præsten, fortæller Chris, som ikke oplevede den samme frygt som de andre.
– Vi bad for ham. Han takkede og sagde, at Jesus er mægtig. Han havde været woodo-præst, fordi det gav ham penge.
Teamet gav tøj, sko og legetøj til hele landsbyen.
Hvordan kom I endelig ud fra Haiti?
– Søndag morgen kl. 3 kørte vi mod lufthavnen 75 km væk i Port au Prince.
Det tog lang tid at komme dertil, fordi vejen var revnet. Store klipper på størrelse med store biler; mennesker sad eller sov på gaden. Det tog mindst 2-3 timer at komme til lufthavnen.
Først fik vi at vide, at USAs militær ville sørge for at flyve os ud, men det viste sig kun at være US-statsborgere.
En anden missions gruppe købte plads på et 40 personers fly, og de havde 4 pladser fri.
Flyveturen videre fra Den Dominikanske Republik til Boston tog 12 timer, fordi vi måtte mellemlande i Miami og Chicago.
Det tyske ZDF betalte derefter 2.000 Euro for at flyve Chris og to andre til Berlin, så de kunne medvirke i tv-indsamlingsshowet.
Hvad sagde din mor, da du kom hjem?
– Vi var begge udmattede og gav hinanden et stort langt knus. Der blev ikke sagt meget. Det var først i toget på vej hjem fra showet i Berlin til Flensborg, at vi snakkede om, hvad der var sket.
Chris mor, Gabriela With, modtog en mail fra Mission of Hope onsdag morgen: Der har været et jordskælv i Haiti. Ingen grund til at bekymre dig. Chris har det godt.
Hvordan følte du dig, da du hørte om det i nyhederne?
– Det var som et mareridt. Jeg troede helt bestemt, at jeg ikke ville se min søn igen. Den største frygt kom pga. de nyheder jeg så, fortæller Gabriela, som onsdag eftermiddag snakkede med Chris over Skype. Hun var lykkelig over at se og høre Chris, men mens de snakkede kom et jordskælv mere, og hun så, at Chris blev bange.
Først natten til søndag fik hun besked om, at Chris var kommet ud fra Haiti.
– Jeg glemte helt at spise. Jeg kunne ikke sove. Det var, som om jeg oplevede det hele fra sidelinien, fortæller hun.
– Jeg var konstant i kontakt med ambassaden via telefonen. Mange venner kom forbi for at støtte mig. De medbragte mad og sørgede for mig. Jeg kunne ikke rigtigt bede mere.Jeg græd også rigtigt meget.
Hver dag havde jeg kontakt til Chris via facebook. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle skrive til ham, men vidste, at jeg skulle give ham mod.
Natten før jordskælvet havde jeg en drøm – et mareridt.
Jeg vidste, at der var en fare, men jeg vidste ikke, hvad drømmen betød. Det var et slags signal om, at noget frygteligt ville ske.
Hvordan oplevede du Gud i denne situation?
– Jeg oplevede ikke til at begynde med, at Gud var der i denne situation – men jeg vidste, at venner og familie bad for Chris.
Jeg vidste, at det var Guds vilje, at Chris skulle til Haiti – og jeg gav ikke Gud nogen skyld for, at han var der, for jeg vidste, at Gud ville have ham der.
– Den anden dag talte Helligånden til mig og sagde: Du har givet mig din søn, så jeg vil sørge for, at han kommer hjem. Det betød utroligt meget for mig, slutter Gabriela Witt. Hun kommer selv i menigheden Nordlicht uden for Flensborg. Både den og Christophers menighed Urchristliche Gemeinde i Flensborg lige syd for grænsen har stærke relationer til Apostolsk Kirke i Danmark, og flere fra menigheden har været på bibelskole i Kolding.
Af Job Sørensen
og Henri Nissen
