Kok fik ny opskrift på livet

Det er vanskeligt at forestille sig den tjekkede kok, jeg møder på Kaffé Fair, engang var manden på bænken. Hans liv er vendt 180 grader. Nu hjælper han andre ud af håbløshed. Hvorfor?For tre år siden var Jan Røsæg ude på kanten. Tilværelsen var knust. Han sad på en bænk og drak sig sanseløs.Uddannelsen som kok og livet i restaurationsbranchen havde trukket lange skygger af misbrug med sig. I dag er hans menukort efterspurgt, og han underviser i gourmet-mad.
Hans liv er en moderne fortælling om en Gud, der giver mennesker en ny chance.

– Hvad er Kaffé Fair for et sted?
– En Fair Trade Café, hvor vi bruger økologi. Men det er også et socialt projekt. Vi har unge mennesker inde, der har det lidt svært i livet. Vi lærer dem at stå op om morgenen og passe et arbejde. Her er cafédrift, vasketøj og bagning. Forskelligt slags kaffe og sådan.
Håret er samlet i hestehale, tatoveringerne er spektakulære og stemmen dyb hos den 42-årige kok.

– Hvad laver du her Jan?
Jeg kalder mig omsorgs-kok og rollemodel. Jeg har jo også levet et lidt hårdt liv. Dem, vi har her, har også været ude i misbrug og er på vej tilbage til livet. De er anderledes end andre, og det kender jeg til. Jeg er clean og ovenpå. Men arbejder stadig med mit liv. Så jeg har noget indsigt i det. Jeg kan mærke, hvor de er og kan snakke med dem. Sådan hen over gryderne.
– Hvordan kom du på Kaffé Fair?
– Det er knap tre år siden. Mit liv var væltet. Jeg er jo ædru alkoholiker. Jeg boede i en udslusningslejlighed fra Svenstrupgård (forsorgshjem, red.) Jeg havde en kontaktperson, der kom og kiggede til mig. Jeg havde sat mig for at drikke mig selv ihjel. Stille og roligt.
– Var det en fast beslutning, du havde taget?
– Jeg var helt nede. Jeg prøvede at komme ovenpå igen. Jeg syntes, jeg havde prøvet så mange gange. Nu kunne det egentligt være lige meget.
– Var du ved at give op?
– Ja, det var jeg.
– Så blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at komme på Kaffé Fair og gå og nulre lidt i køkkenet. I stedet for bare at sidde derhjemme og drikke bajere og ryge hash.
– Du havde jo forudsætninger for arbejdet?
– Jeg har jo arbejdet i køkkener i 25 år. Sejlet en del og været rundt. Selvom jeg har haft alkoholproblemer, så har jeg jo formået at arbejde altid stort set.
– Hvor har du været kok?
– Jeg har sejlet i DFDS og på krydstogt. Som hovmester ved BP Gas. Jeg har været kulinarisk trendsætter på Novo Nordisk. Haft en masse gode jobs. Men jeg ødelagde dem, for så blev jeg jo fuld og dum.
Så endte jeg på Christiania og var kok der. Det var jo et godt sted for mig. Det var jo rigtigt skægt. Men jeg kunne godt mærke, det var ikke lige det. Jeg havde jo tre børn. Godt nok ikke så god en kontakt til mine drenge, men det havde jeg til min datter. Det var tid til at komme tilbage til Aalborg.

– Hvor gamle er dine børn?
– 20, 14, og 12 år. Der har jeg svigtet en del, og det har jeg drukket meget på.
– Fordi du havde det skidt inde i dig selv?
– Ja. Det var nemmest at sidde og have ondt af mig selv og drikke mig ind i hegnet.
Problemer med misbrug har styret Jans voksenliv. Han har været i behandlinger uden resultat. Har forgæves prøvet at hanke op i sig selv. Været indlagt med dødelige promiller.

– Men så får du tilbudt Kaffé Fair?
– Jeg kan gå rundt og se, hvad det er. Så er der alle de her unge mennesker. Jeg befinder mig godt der og bliver rigtig godt mødt af Charlotte, der er projektleder. Jeg får lov at være, som jeg er.
– Så de rummer dig?
– Ja, de rummer mig. Charlotte kan se ressourcer i mig.
Jan er på vagt over for de nye muligheder.
– Når der er folk, der vil mig noget godt, så må de ville have noget af mig.
– Så bliver du mistænksom?
– Ja, det kan jo ikke være rigtigt, at der er nogen, der vil mig noget godt.
Caféen skifter adresse, og Jan er med det nye sted.
– Jeg er med til at starte op. Jeg arbejder med mig selv. Går til samtaler. Får en gulerod med, at jeg kan blive ansat. Og det blev jeg.
– Ansat på almindelige vilkår?
– Ja
– Var det ikke en helt særlig dag?
-Jo, det var det. En ny chance, på en anden måde.

Jan gik på Duus Vinkælder en aften i julefrokost-tiden. Han kom i snak med kokken, Susanne.
– Der var en utrolig ro over hende. Sådan lidt som Dalai Lama udstråler ro.
– Så du blev lidt nysgerrig?
– Der er et eller andet, der fanger mig der. For at bryde isen spørger jeg, hvad hun laver. Hun læser psykoterapi og går i en frikirke. Det, der ryger ud af min mund, er ”Hvad er der galt med dig? Få dig dog et liv”. Hun ser bare op på mig og snakker om en frihed, hun har med det Jesus ”noget”. Så tænker jeg: Det vil jeg have noget af. Det vil jeg bare have noget af, det hun har. Hun inviterede mig med ud i frikirken i Aalborg Øst.

– Hvordan var det at komme ind over dørtærsklen første gang?
– Jeg blev bare favnet. Det var helt vildt. Som et hjem.
– Hvad giver din kristne tro dig?
– Ro, jeg har jo aldrig kunnet finde den sindsro. Den har jeg jo virkelig fundet derude. Og de mennesker, de har taget mig til sig.

Jan kommer fast i kirken og har været på Alfa kursus. Påskedag blev han døbt. Et halvt år efter han kom der første gang.
Jan og Susanne giftede sig i 2008.
– Vi hjælper til i teenageklubben i kirken. Jeg skal have de unge ind på cafeen og bage med dem i morgen.

– Nu går du i kirke hver søndag, hvorfor?
– Jeg har brug for levende vand. Der er et par gange, hvor jeg har skullet noget andet. Dagen efter har jeg Paul Conrad, vores præst, i telefonen. Selvom jeg har været i kirke, ringer han til mig en gang om ugen. ”Jeg skal bare lige høre, om der er klang i din stemme”, siger han. Jeg er virkelig blevet taget så godt imod derude. Jeg kan ikke undvære det. Nu skal jeg til at synge gospel. Vi skal til at lave kor.
– Har du sunget før?
– Næ, jo på værtshuse.. Jan leer en afvæbnende latter.

– Hvad er den største forskel på dit liv før og nu?
– At jeg har så meget frihed til ikke at skulle planlægge hvornår jeg kan drikke eller finde langhåret tobak. Alt det er fuldstændigt ovre. Økonomien er i orden. Jeg har taget kørekort til bil. Det var 19 år siden, jeg kunne generhverve det. Jeg troede aldrig, jeg ville være ædru til det. Så tog jeg kort til motorcykel bagefter. Nu skal vi have en Harley og ud og sprede budskabet. Det bliver for vildt.
– Du deler bibler ud?
– Jeg har delt mange Street Bibler ud.
– Hvad sker der, hvis du kan mærke den gamle trang til at drikke?
– Så læser jeg i min morgengave, jeg fik af min kone. Biblen på hverdagsdansk.
– Så tager du et ord i stedet for en tår?
– Ja, fyld dig af ånden og ikke af vin. Jeg troede, livet blev hammer kedeligt, men overhovedet ikke. Det bliver jo vildere.
– Så du har faktisk fået en helt ny tilværelse?
– Det har jeg. Helt vild lækker tilværelse. Nyt netværk.
– Det med at søge Gud, og du får alt i tilgift. Det er bare så sandt.
– Det har du oplevet?
– Det ved jeg, det er helt sikkert.
– Selvfølgelig kan man falde af drejeskiven, men han er der jo altid. Selvom det har været gået galt. Han forlader aldrig dig.

Fakta
Kaffé Fair har til huse ved hovedbiblioteket i Aalborg. Den drives af FOKUS Folkeoplysning. Medarbejderne er unge arbejdsløse med ondt i livet. Målgruppen er 18-30 år. Personer med en relevant uddannelse kan være ældre.