Intelligent Design er gyldig videnskab

Professor Jakob Wolf ser ikke Intelligent Design som modstykke til naturvidenskaben. Teorien bygger nemlig på fænomenologisk erkendelse, som netop er en forudsætning for videnskaben.Er evolution ved naturlig udvælgelse eller Intelligent Design den rigtige forklaring på menneskets ophav og formål? Dette spørgsmål har for alvor skilt vandene, både i høj-intellektuelle debatter og hjemme ved kaffebordene.

– Konsekvensen af et naturvidenskabeligt verdenssyn er, at man reducerer kompleksitet, moral og mening til kemiske og elektromagnetiske kræfter og naturlove, siger Jakob Wolf.

Professor Jakob Wolf fra Teologisk Fakultet ved Københavns Universitet mener ikke, valget står mellem videnskab og religion.
– Debatten har de sidste fem år været forfejlet. Intelligent design fremstilles som en religiøs idé, som har til formål at underminere videnskaben. Det mener jeg ikke er rigtigt, siger han.
Jakob Wolf er professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet og har udgivet flere bøger og artikler omhandlende videnskab kontra religion. Der er dog ingen ”kontra” i Wolf’s forståelse af de to begreber. For ham udelukker det ene ikke nødvendigvis det andet. Heller ikke teorien om Intelligent Design.

– Ideen om Intelligent Design i naturen er ikke en videnskabelig teori, men en fænomenologisk erkendelse, som er gyldig. Evolutionsteorien er dog også gyldig, men vi ved, ikke hvor langt vi kan komme ad den vej, forklarer han.
Men hvad er fænomenologisk erkendelse? Andetsteds beskriver Wolf fænomenologien som ”noget, der på en måde stiller sig mellem religion og videnskab; den moderne arving til det, der før i tiden hed naturfilosofi”.
Fænomenologien blev, som filosofisk retning, grundlagt af europæiske filosoffer som bl.a. Martin Heidegger, Jean Paul Satre og K.E. Løgstrup og beskæftiger sig med de fænomener, som vores bevidsthed oplever. Disse tolkes uafhængigt af fordomme og videnskabelig systematik og udelukkende i kraft af deres umiddelbare tilstedeværelse i vores bevidsthed.
På den baggrund forsøgte Jakob Wolf at beskrive forholdet mellem naturvidenskaben og de fænomenologiske betragtninger, mennesker gør.

– Den fænomenologiske betragtning er primær. Den har vi allerede oplevet, før vi tænker noget som helst om den. Det naturvidenskabelige perspektiv er derfor et reduceret perspektiv, som ser bort fra, at naturen er intelligent designet, og kun fokuserer på de mekaniske kvaliteter og naturlove, som naturen har. Det er den videnskabelige metodes forudsætning, siger han.
Fænomenologien taler altså om den umiddelbarhed, som kendetegner vores bevidsthed; opsummeret i den franske filosof René Descartes berømte citat: “Jeg tænker, derfor er jeg”.
Idéen om, at naturen er intelligent designet, er derfor ikke en teori eller et tankemønster, men en helt primær erkendelse i vores bevidsthed om, at naturens kompleksitet og mangfoldighed forudsætter en bagvedliggende intention og intelligens.

– Fra en darwinistisk betragtning er naturen grundlæggende tilfældigt materiale, som styres af bevidstløse mekanismer og tilfældigheder, og naturen har her ingen egen-værdi. Idéen om Intelligent Design i naturen siger, at naturen har værdi i sig selv, siger Wolf.
Gennem naturvidenskaben får man derfor svært ved at forklare ting som bevidsthedens opståen eller forankringen af moralske overbevisninger, og det får konsekvenser for vores forståelse af verden.
– Konsekvensen af et naturvidenskabeligt verdenssyn er, at man reducerer kompleksitet, moral og mening i verden til kemiske og elektromagnetiske kræfter og naturlove, siger Wolf.
Derfor er naturvidenskaben ikke udtømmende i sine forklaringer, men vælger at se bort fra det, som den ikke kan forklare.

Men er der så slet ingen modsætning mellem Intelligent Design og naturvidenskab? Kan man stole på teorien om, at arterne på jorden har udviklet sig gennem millioner af år og samtidig se naturen som intelligent designet?
– Udviklingstanken er godt begrundet. Men diskussionen drejer sig om, hvor meget den darwinistiske mekanisme, naturlig udvælgelse, som virker på en tilfældig genetisk variation, kan forklare. Hvis vi skal holde os til faktiske beviser, er det kun mikro-evolution, der indtil videre findes bevis for, sagde han.
Mikro-evolution foregår fx, når en bakterie bliver resistent over for antibiotika. Wolf mener, at de mekanismer i naturen, som Darwin opdagede, godt kan fortælle os noget om den mekaniske funktion i organismerne, men at den langt fra fungerer som et meta-fysisk forklaringsapparat.
– For vi kan nemlig ikke forklare fx bevidsthedens opståen ved hjælp af den videnskabelige metode, og på dette punkt er darwinismen alt for ambitiøs, sagde han.

Men for majoriteten af verdens videnskabsmænd er dette ikke et problem, da man forklarer denne ”anomali” med, at videnskaben nok på et tidspunkt vil kunne forklare det, som nu er uforklarligt.
– Mange udtrykker en religiøs eskatologisk tro på, at naturvidenskaben en dag vil kunne forklare alt. Men dette argument er grundlæggende religiøst, da det forudsætter darwinistisk evolutionsteori som en alt-forklarende metode, siger Wolf.
Man kan altså vælge at tro på, at videnskaben i fremtiden kan forklare os alt det, vi endnu ikke kan forklare. Videnskaben bliver her en altomsluttende forklaringsmodel, på samme måde som religionerne er det, og denne scientisme er derfor ikke forskellig fra fx troen på, at Jesus kommer til jorden igen engang i fremtiden.

Så selvom man antager, at evolutionsteorien er sand, så står man stadig tilbage med et forklaringsproblem i forhold til det såkaldte kompleksitets-problem: Hvordan kan komplekse helheder, som fx hjernen, opstå af ikke-komplekse enheder uden en forudsættende idé?
– En kompleks helhed karakteriseres ved, at den på organiseret vis udfører en funktion, som ingen enkelt enhed kan udføre. Derfor er vores umiddelbare forståelse af disse helheder, at der er intelligens bag dem, forklarer Wolf.
Kan evolutionsteorien forklare denne tilsyneladende forudtænkte strukturlighed, vi ser i levende organismer? Måske, men den har endnu ikke gjort det, mener Wolf.

Her kommer tanken om en intelligent designet natur ind i billedet.
– Idéen om Intelligent Design er ikke en naturvidenskabelig teori. Den bygger på en umiddelbar iagttagelse af en analogi mellem organismers struktur og menneskeskabte produkter som f.eks. maskiner og kunstværker, forklarer han.
Det er derfor en før-videnskabelig fænomenologisk idé, som retter sig mod den umiddelbare lighed, som vi oplever mellem natur-skabte og menneske-skabte helheder.
– Dvs. fra en umiddelbar fænomenologisk betragtning, så er naturen intelligent designet. Det bygger vi på vores intuition om verden. Intelligent Design er altså en fænomenologisk erkendelse og forudsætter ingen tro! Den religiøse udlægning er en videre fortolkning af, hvad eller hvem den intelligente bevidsthed bag naturen er, siger Jakob Wolf.
Naturen udtrykker altså, ifølge vores fænomenologiske oplevelse, en egen-værdi – det som Wolf kalder ”etisk kvalifikation”:
– Muligheden for at naturen kan have egen-værdi og dermed være etisk kvalificeret er, at den er et udtryk for en bevidsthed, slutter Jakob Wolf.

Artiklen er skrevet over Jakob Wolfs foredrag ”Intelligent Design og Øko-etik” på DBI den 30. november 2009.