Præstelitteratur

Fælles for de bøger, der skal omtales her, er, at de (næsten) udelukkende er skrevet af præster – og blandt disse er der bøger, som kan læses med udbytte af andre end præster.Det gælder ikke mindst John Ørum Jørgensens erindringsbog En vej eller anden. Han var med til at tegne Indre Mission i 70’erne, hvor han sad i hovedbestyrelsen, og i første halvdel af firserne, hvor han var bevægelsens formand. Det var altså en periode, hvor der var nogen uro i Indre Mission, hvilket han fortæller ret åbent om, og han giver dermed et kik ind ”bag kulisserne” i et ikke helt uvæsentligt stykke dansk kirkehistorie.
Særskilte dåbsgudtjenester er en ny folkekirkelig praksis, som der reflekteres over i bogen Livsmod. Ud over disse refleksioner indeholder bogen 14 dåbstaler – og de er udgivet for at give inspiration til at holde dåbsgudstjenester.
Inspiration til anderledes måder at gribe konformandundervisningen an på kan man få i bogen Konfirmandundervisning med krop. Den præsenterer udførligt fem måder, hvorpå man kan få legen og kroppen med: tableaudrama (med talekor), rollespil, dramapædagogik, pilgrimsvandring og bibliodrama.
Endelig er der inspiration at hente for præster, når de skal forberede deres prædikener – til anden tekstrække – i bogen I anden række. Bidragydere er 15 præster, som if. pressemeddelelsen ”dækker et bredt spektrum inden for Folkekirken”.
Gentagelsen er det daglige brød er titlen på en prædikensamling af Henrik Højlund. Prædikenerne, der er holdt i hans kirker i Løsning og Korning og bearbejdet med henblik på denne udgivelse, er i alle fald anderledes, om ikke andet så fordi de er holdt over episteltekster.
Holger Lissner har i forlængelse af sit arbejde med at forny Folkekirkens gudstjenester skrevet kollekter til begge tekstrækker til alle kirkeårets søn-

Holger Lissner

og helligdage samt til de kirkelige handlinger. De er udgivet i en bog, som også indeholder hans overvejelser over gudstjenestens forløb.
NJV

John Ørum Jørgensen:
En vej eller anden • 309 sider
299,95 kr. • Lohse
Elmo Due (red.):
Livsmod – fjorten dåbstaler
136 sider • 199 kr. • Aros
Ida Bugge m.fl.: Konfirmand-
undervisning med krop
140 sider • 199 kr. • Aros
Leise Christensen m.fl. (red.):
I anden række – prædikenvej-
ledninger til anden tekstrække
476 sider • 399 kr. • Aros
Henrik Højlund:
Gentagelsen er det daglige brød • 254 sider
199,95 kr. • Credo
Holger Lissner:
Kollekter og bønner
254 sider • 299 kr. • Aros