10 ting som børn har lært mig

Almindeligvis forsøger forældre at lære deres børn alt det, der er nødvendigt for at leve et nogenlunde fornuftigt liv. Men jeg har fundet ud af noget: Man kan faktisk også lære en hel del af sine børn.Jeg har bl.a. lært…

1. At gøre det kedelige til sidst – så kan det nemlig godt være, at man slet ikke når det.

2. At sofapuder er beregnet til at kaste med.

3. At det er kedeligt at tegne på papir. Tapet, gulvbrædder og hud er meget sjovere.

4. At man ikke behøver et måleinstrument for at finde ud af, hvornår støjniveauet overstiger alle anbefalede grænseværdier.

5. At det godt kan lade sig gøre at få noget fra hånden, selv om man bliver afbrudt cirka hvert femte minut.

6. At der findes en naturlov som siger, at forældres opmærksomhed som regel er påkrævet mere en ét sted ad gangen.

7. At det er meget modigt at anskaffe flere børn end man har arme.

8. At det er mere interessant at skille ting ad end at samle dem.

9. At det er meget få ting (legetøj inklusive), som er konstrueret til at falde på gulvet eller blive smidt rundt med.

10. At huske at gemme dokumen- ter og lukke ned for følsomme programmer, før man forlader sin computer…