Koncert med kendte sange i Odense

Jan Kaas og Jacob Anhøj spiller koncert i Baptistkirken i Odense den 30. marts.Deres repertoire byder på viser, sange og salmer af bl.a. Halfdan Rasmussen, Lennon/McCartney, Evert Taube, Kim Larsen, Lina Sandell og Harboe/Dal. Sange som handler om livet: sjov og alvor, sorg og glæde, fortvivlelse og håb.
Jan og Jacob har sunget og spillet hver for sig i mange forskellige sammenhænge gennem mere end 30 år. Jan synger tenor og giver ind imellem en hånd med på guitar. Jacob spiller klassisk og rytmisk guitar.