Debat

Hvad skal vi med science fiction?

Jeg forstår ikke, hvad man skal med science fiction, når man har Bibelen med alle de forudsigelser/profetier fra det Gamle Testamente, der allerede er gået i opfyldelse i det Nye Testamente, og mon ikke de sidste forudsigelser også vil gå i opfyldelse?
Jesus gik på vandet, forvandlede vand til vin, helbredte syge, uddrev onde ånder, for hvilket vi ikke kan give en forklaring med naturlove, vi kender i dag. Han ”fløj” også til himmels, og hvor ”fløj” han hen? Også i dag ud over verden ( læs bl.a. Orla Lindskovs brevkasse og artikler i Udfordringen) bliver mennesker helbredt mirakuløst, ja ind imellem opstår døde; hvilke kræfter ligger der bag?
Hvorfor vil man sende mennesket ud i universet, hvor mere eller mindre varme ”mineralkugler” svæver rundt, og hvor man i heldigste fald kun kan sætte sine fødder iført en rumdragt, og tilkoblet iltapparat, – når man kender vores egen forunderligt skabte klode? – Det får mig til at tænke på den verslinie i en af vores gamle salmer :” ..de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde.”
Ulla Kjærulf
Langelandsvej 48
4600 Køge

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.