Hvorfra stammer drømmen om frihed?
Villy Klit-Johansen er forhenværende sognepræst,
bor i Lisbjerg ved Århus.
Drømmen om frihed er en af de dejligste drømme, mennesket har. Længslen efter frihed er en af de dybeste længsler. Men hvor stammer drømmen om frihed fra? Jeg tror, vi bringer den med fra det tabte Paradis.
Drømme og længsler er drivkraft. Frihedstrangen er virkelig drivkraften i meget af det fineste og højeste, mennesket udretter. Man kan tænke på kunstneriske præstationer, etisk idealstræben eller heroisk kamp mod undertrykkelse.
Men jeg tænker nu først og fremmest på, at alle vi almindelige hverdagsmennesker har en trang i os efter et liv fri for alt det begrænsede og snærende. Vi vil leve. Vi vil være frie. Men hvordan bliver vi det?
Sandheden skal gøre jer frie, siger Jesus i teksten til denne søndag. Og: Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkeligt frie. I Kristus er sandheden og al Guds kærlighed sendt ind i vores verden. Der findes altså i verden en underfuld magt, der kan gøre fri.
Den russiske digter Fjodor Dostojevski har skrevet en slags bekendelse. Vi har den bevaret i et brev, skrevet i Sibirien. Denne troende tvivler, som Dostojevski vist var, røber her, at han var grebet af Kristus, ja, fanget af ham så helt og fuldstændigt, at han var en fri mand. Han skriver:
Jeg tror, der intet skønnere findes, intet dybere,
intet så dragende, intet så sandt, så klogt som Jesus Kristus.
Atter og atter fylder tanken om ham mig med brændende kærlighed, og jeg siger til mig selv, at hans lige ikke blot ikke findes, men at han ikke kan findes.
Jeg siger endnu mere:
Hvis nogen bragte mig beviset for, at sandheden om vort liv ikke er i Kristus, og hvis sandheden i virkeligheden ikke var hos Kristus,
så ville jeg hellere være med ham end med sandheden.
Maleri af Marianne Mortensen – gallery-bible-art.dk
For mig er det klart, at den, der bekender Kristus med sådanne ord, ejer en stor, stor frihed. Han kender en magt, der drager, binder, tager til fange – og gør fri.
Hvor Jesu ord enten ikke er kendt eller helt er gået i glemmebogen, bliver mennesker – ofte netop af deres frihedstrang – ført direkte ind i slaveri. Slaveri af forvildet religiøsitet. Eller af politisk ideologi. Eller alkohol. Eller narkotika. Eller materialisme. Mange ganske almindelige mennesker har det faktisk skidt i dag. Og selvom man synes, man har det godt, kan man meget vel være en slave. Selvom vi måske ikke er misbrugere eller flippere, er vi under alle omstændigheder slaver af det, vi selv vil. Og det, vi vil, kommer uvægerligt på tværs af, hvad Gud vil. Vores vilje er nemlig egoistisk. Jesu vilje derimod er kærlighed og sandhed, som gør os frie.
Virkeligt frie. Frie ved at være draget af ham, bundet til ham i kærlighed til hans ord. Hans lige findes ikke. Kan ikke findes. Virkelig frie – det er stort.
Måske var det værd at undersøge nærmere, om der skulle være noget om det med Jesus.
Hvordan?
Ved at sætte sig for at lytte til hans ord. Ved at give det en chance. Så skal det nok selv bevise, at det er sandheden om vores liv.
