Mild og munter biskop i Ålborg
Den 53-årige provst Henning Toft Bro er valgt til ny biskop i Aalborg Stift med 53,5 procent af i alt 970 stemmer.– Jeg vil udvise myndighed, mildhed og munterhed og i fællesskab være med til at arbejde hen mod vores fælles mål: Forkyndelse af Jesus Kristus som verdens frelser, har Henning Toft Bro udtalt i valgkampen.
– Danskernes manglende viden om kristendommens indhold gør, at der skal satses endnu mere på den kirkelige undervisning. Mange får informationer gennem medierne især fra tv. Derfor er det vigtigt, at både menighedsråd og præster lærer at håndtere pressen og lærer at sælge den gode historie.
Henning Toft Bro vies til biskop i Budolfi Kirke i Ålborg den 9. maj.